DLF har gennem Lærernes Centralorganisation varslet blokade af en række sosu-skoler, fordi arbejdsgiverne - i dette tilfælde Personalestyrelsen med Thor Pedersen som bagmand - vil forsøge at gennemføre store forringelser af løn- og arbejdsforhold for lærerne på disse skoler. Forringelserne skal gennemføres under dække af strukturreformen, og med alle mulige vinkelskriverargumenter har Thor Pedersen indbragt den ellers lovligt varslede blokade for Arbejdsretten. Og med det samme fået blokaden udsat.

Om Arbejdsretten er der at sige:

Hvis nogle lærere en dag nedlægger arbejdet i protest mod besparelser på skoleområdet, så vil det dagen efter på et arbejdsgiverforlangt hastemøde i Arbejdsretten tage ti minutter at idømme dem bod og pålægge dem at genoptage arbejdet.

Hvis lærerne oven i købet har været så »dumme« at orientere om protesten, så forældre kan tage hensyn til de mindste og mest sårbare elever, så tøver Arbejdsretten ikke med at idømme lærerne dobbelt bod, for så er det jo en »planlagt« arbejdsnedlæggelse og ikke spontan.

Så meget for hensyn i Arbejdsretten.

Der er dog mere lydhørhed over for arbejdsgiverne. Thor Pedersen ønsker naturligvis ingen blokade og vil åbenlyst trække sagen i langdrag, så når DLF kræver en hastebehandling i Arbejdsretten, så tager det over to måneder, inden der kan afholdes et regulært møde om sagen. Derefter siger formanden for Arbejdsretten, højesteretsdommer Børge Dahl, at selv om det er en hastesag, så skal han nok give besked om, hvornår der kan komme en afgørelse. Sådan!

Magen til arrogance og magtmisbrug skal man vist lede længe efter.

Den nuværende arbejdsret har altid fungeret som arbejdsgivernes forlængede arm.

Konsekvensen må være, at vi kræver en ny hovedaftale med afskaffelse af den nuværende form for arbejdsret.