»Vi er nødt til at vise eleverne, at vi kan forsvare os selv«, siger en meget bestemt Sanguan Intrarak, generalsekretær for Teachers Federation i den sydligste og hårdest ramte provins i Sydthailand.

Dermed ønsker Sanguan ikke at afvise spørgsmålet om lærerens rollemodel over for eleverne. Han fastslår blot meget bestemt, at lærerne er magtesløse og tvunget til at handle.

»Siden vi startede våbentræningen, har fem lærere reddet deres liv, fordi de kunne skyde tilbage mod angriberne«, forklarer Sanguan.

Lærerformanden erkender dog, at der er negative følger af skydetræningen og bevæbningen af lærerne, hvoraf 3.000 nu bærer våben til daglig.

»Våbnene kan blive stjålet og falde i de forkerte hænder«, siger han, »og en lærer, som nu - med en revolver i hånden - kan forhindre en bortførelse, han har større risiko for at blive skudt«.

Ingen tvivl om, at Sanguan går helhjertet ind for bevæbningen. »Jeg er tit blevet skygget. Jeg har selv ansvaret for at beskytte mig«.

Hver tredje af de 15.000 lærere i syd har indtil nu benyttet sig af regeringens tilbud om at forlade området og få nyt job andetsteds i Thailand. Men det har ikke været svært at skaffe nye lærere.

»Jeg er født her«, erklærer Sanguan. »Lærergerningen er mit kald. Det er min pligt at undervise børnene. Det er der, mit hjerte er«.

»Vi er en meget svag fagforening«, forklarer han, »og en strejke vil jo gå ud over eleverne. Det kan jeg ikke være med til«.

»Desuden gælder det, at hvis vi strejker, så lukker skolerne, og så risikerer vi, at forældrene holder børnene hjemme, når vi åbner igen«.

Heller ikke Sanguan forstår, hvorfor lærerne er blevet målgruppe.

»Jeg ved, at vi er det, og jeg ved, at separatisterne siger, at de vil ødelægge skolesystemet«, siger han. »Men for mig giver det ingen mening. Men det er ikke tilfældigt. Vi modtager mange trusler«.