Anmeldelse

Nationalmuseets Arbejdsmark 2006

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen når vidt omkring i det store arbejdsfelt, som Nationalmuseet varetager. Dette gøres i 12 artikler, der alle er velillustrerede, og som blandt andet fortæller om zinkstatuerne fra Marmorkirken, om Frilandsmuseets nye "Andelsby" og om et tidstypisk interiørmaleri fra De Vestindiske Øer op mod midten af 1800-tallet. Der fortælles også om at udstille besættelsens "Spærretid" og om Hertug Ulrik den Ældres kiste i Roskilde Domkirke.

Forskellige former for rejser er hovedtemaet i flere af artikelbidragene. Her kan man finde en stor samling fotografier fra Congo i 1920'erne, og man kan aflægge et besøg i den højborgerlige danske havnekaptajns hus på St. Thomas for 150 år siden.

Bogen rummer også en artikel om den særlige udstilling, der er undervejs om hverdagens industrialisering. En hel "Andelsby" er under opbygning på Frilandsmuseet ved siden af den allerede genopførte brugs fra Stadager og tømrerværkstedet fra Borre på Møn.

Der er bestemt ikke tale om en undervisningsbog, men derimod en bog for den meget museumsinteresserede historielærer til supplement af egen faglig viden. På denne baggrund kan jeg anbefale bogen.

Powered by Labrador CMS