Undervisningsministeren befaler, at vi lærere nu skal sidde ved tastaturet som industrisamfundets hulkortdamer og udarbejde elevplaner til alle elever. Planerne skal med tiden afløse skole-hjem-samtalerne eller underbygge dem?

Den seneste forskning viser ifølge Berlingske Tidende den 18. januar, at eleverne til en skole-hjem-samtale siger noget otte procent af tiden, forældrene bruger 30 procent af tiden og lærerne resten.

Det indså en fremsynet kollega for flere år siden, så hun udarbejdede en skole-hjem-samtaleform, som mange lærere på vores skole benytter sig af. Eleverne forbereder sig til samtalen ud fra deres portfoliomapper og logbøger i samarbejde med lærerne. De viser udvalgte dele af årets arbejder, fortæller om deres udbytte af periodens arbejde og fremlægger deres viden for forældrene og lærerne til skole-hjem-samtalen. Ved samme lejlighed sættes den næste periodes mål for den enkelte elev. Denne form er både elever, forældre og lærere glade for.

Hvis vi nu skal tilbage til at bruge den forældede form for elevplaner, må vi droppe dette visionære udviklingsarbejde, vi har i gang. Vi har ikke tid til begge dele, hvis vi også skal nå at forberede os til den daglige undervisning. Og det vil vi have tid til, for det er det vigtigste. Hvornår holder undervisningsministeren op med at detailplanlægge lærernes arbejde?