I Folkeskolen nummer 4 har Jesper Haghfelt begået en anmeldelse af Karen Jespersens og Ralf Pittelkows bog »Islamister og naivister«. At kalde det en anmeldelse må vel betegnes som lidt af en overdrivelse. Haghfelt er vred, meget vred endda. »Alle kan få pisset i kog«, skriver han, og det får han så sandelig selv. De to forfattere sammenlignes med landsbytosser, der ikke har forstået noget som helst. Og i sin fortolkning af bogen skriver han, at »en god muslim er en, der er konverteret til både kristendommen og Dansk Folkeparti«. Det er tendentiøst og noget usmageligt vås. Han gør sig også lystig over Pittelkows faglige fundament: »Det er sært, at en historiker kan mene, at historien (om islamisterne og muslimerne) startede i 1980«. Det ved Jesper Haghfelt åbenbart en hel masse om, så han moser løs og åler Pittelkow med sin egen historiske viden. Han skriver nemlig efterfølgende, at »muslimerne erobrede Spanien og Østeruropa i 1600-tallet«. Også her er han langt ude. Den mauriske (islamiske) invasion af Spanien begyndte i 711. Det var osmannerne (tyrkerne), der i 1683 led et afgørende nederlag foran Wiens mure. Det egentlige Østeuropa blev aldrig erobret.

Efterfølgende går det lystigt videre i »anmeldelsen«, hvor en anden bog også helt subjektivt får nogen på hattepulden med Haghfelts personlige og for os læsere helt uvedkommende verdenssyn. Redaktøren burde læse »anmeldelsen« igennem (igen?) og lære anmelderen noget om en rimelig form for objektivitet og faglig substans. Jesper Haghfelts niveau og facon klæder ikke bladet. Hans argumentationsform er mindst lige så lav som den, han beskylder anderledes tænkende for. Ikke mere af den slags. Tak!