Debat

Pædagoger og lærere har forskellige mål

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er vi to alen af samme stykke? Er vi skåret over samme læst? Er lærere pædagoger, eller er pædagoger lærere? Vi må vågne op.

Skolen er ikke samfundets pasningstilbud! Og pædagoger kan ikke overtage lærerjobbet, hvor det end ville være for arbejdsmarkedet!

Den væsentlige forskel i pædagogens og lærerens arbejde synes lille, men er af afgørende betydning. Målet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Læreren har et mål, der skal nås, et mål, hun ikke selv har bestemt, men som er bestemt af Folketing og regering. Lærerens arbejde består i at tilrettelægge vejen til målet. Den kan gøres sjov og spændende, iblandet hård færdighedstræning, skjult læring eller . mulighederne er mange, også kaldet metodefrihed.

Pædagoger har også et mål, men målet er et mål, der sættes af pædagogens egne ambitioner og livsenergi. Disse mål kan være gode og sjove og ikke mindst lærerige. De har blot den fatale svaghed, at målene er pædagogafhængige, altså personafhængige. Mål, der ikke bliver målt i andet end forældrenes tilfredshed.

En lærer skal forfølge sit mål. Hvis den ene vej ikke fører eleven til målet, må og skal hun finde en anden vej, som er brugbar. En stor og spændende pædagogisk udfordring, der kræver faglig dygtighed og pædagogisk indsigt.

Hvis pædagogen ikke når sit mål, ja, så kan det i grunden være lige meget, så gør vi bare noget andet, og barnet hygger sig da også meget godt med det. Ja, barnet hygger sig, men mon det rykker sig? Og skal det rykke sig i pædagogens varetægt?

Lærere og pædagoger har forskellige mål, ambitioner, viden og tilgang til arbejdet, som ikke bare kan ændres ved at give samme arbejdstid og vilkår.

Når disse faggrupper skal arbejde sammen, er det to kulturer, der støder sammen. Pædagoger kan ikke sørge for ro i klasserne og bedre læring. Det må lærerne selv stå for, og det er de også bedst til.