Selvom utallige undersøgelser har påvist sammenhænge mellem mobning og den kontekst, mobningen foregår i, så fokuserer de mange tiltag imod mobning på de involverede børn, skriver ph.d.-studerende ved Institut for Barndomsforskning på Linköping Universitet Paul Horton i en artikel i »Dansk Pædagogisk Tidsskrift«. Stress spiller ind, viser japansk forskning, kedsomhed spiller ind, viser københavnske undersøgelser, og der er flere drenge end piger, der mobber, viser både dansk og international forskning. Paul Horton undrer sig over, at man ikke i højere grad overvejer betydningen af konteksten, både den umiddelbare situation i skolen og hele den samfundsmæssige kontekst, skolen er en del af:

»Frem for at erklære, at nogle 'typer' er mere tilbøjelige til at mobbe andre eller selv blive udsat for mobning, kunne det være frugtbart at undersøge, hvordan den pågældende adfærd relaterer til børnenes erfaringer inden for den pædagogiske kontekst«.

»Opfattelsen er den, at problemet ligger hos de involverede, eftersom de betragtes som dårligt fungerende på den ene eller den anden måde. Dermed placeres skylden ikke blot hos mobberne, men også hos dem, der ikke griber ind, og dem, der udsættes for mobningen: De formår nemlig ikke at udvise de sociale kompetencer, der skal til for at undgå at blive genstand for overgreb«, skriver Paul Horton.

»Den overordnede fokusering på individet udelukker muligheden for, at der kan ligge andre faktorer bag adfærden hos børn, der er involveret i mobning«, mener han og peger på, at man ved at undgå at placere skyld kan åbne for en mere konstruktiv indfaldsvinkel, hvor man lytter til børnene og tager deres perspektiv seriøst.

Artiklen kan læses i »Dansk Pædagogisk Tidsskrift« nummer 1/2007, se www.dpt.dk