Debat

Kære Thor Pedersen

At skifte overenskomst, fordi man skifter arbejdsgiver midt i en aftaleperiode, nærmer sig et brud på den danske aftalemodel, mener sosu-lærernes repræsentant i DLF Ulla Maria Mortensen. Men der er slet ikke nogen overenskomst lige nu, siger finansminister Thor Pedersen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2008 skal arbejdsmarkedets parter forhandle overenskomster ud fra de sunde, demokratiske regler, der er tradition for på det danske arbejdsmarked. Den danske aftalemodel er god, fordi alle involverede parter bliver hørt og respekteret ud fra hver sin platform. Platformene er afsættet for de fælles bestræbelser på at nå et resultat, som kan indeholde kompromiser, for at begge parter bliver tilfredse.

Derfor undrer jeg mig over, at du afviser at føre de principper videre, som findes i sosu-overenskomsten, der gælder for lærere, der har været ansat på skolerne, inden kommunalreformen trådte i kraft. Det ville være oplagt, naturligt og i fælles interesse, at staten overtager principperne i overenskomsten, indtil den udløber 31. marts 2008.

Overenskomsten skal selvfølgelig rettes til, når et område skifter arbejdsgiver i forbindelse med kommunalreformen. Det har vi i fællesskab forsøgt uden held - desværre. Det er nemlig ikke en selvfølgelighed, at en tilpasningsforhandling skal ende med en helt ny og meget anderledes overenskomst midt i en aftaleperiode. Og da slet ikke en overenskomst, der giver nyansatte lærere markant ringere forhold end deres kolleger. Tværtimod ville det nærme sig et brud på den danske aftalemodel.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Regeringen har gennemført en kommunalreform, som lærere og faglige organisationer gerne vil være med til at bære igennem. Fra politisk side er vi blevet forsikret om, at kommunalreformen ikke er et spareprojekt. Derfor forventer vi, at det sker, uden at løn- og ansættelsesvilkår bliver forringet. Jeg vil opfordre dig til at lade overenskomsten for allerede ansatte lærere og ledere på sosu løbe, indtil der er overenskomstforhandlinger i 2008. Det vil være at respektere den danske aftalemodel.

Thor Pedersen: Jeg respekterer fuldt ud den danske aftalemodel. Det forholder sig sådan, at den gældende overenskomst før 1. januar ikke var indgået med staten. Der er derfor ikke tale om tilpasningsforhandlinger - men om indgåelse af en ny overenskomst. Der er hverken af regeringen eller i lovgivningen stillet garantier i retning af, at staten skal overtage de aftaler, der er indgået med (amts)kommunerne. Staten meldte allerede i november 2004 ud, at udgangspunktet var, at vi ikke ville tiltræde de kommunale overenskomster. |

»I fælles interesse, at staten overtager principperne i overens­komsten«
Powered by Labrador CMS