Når vejlederen ikke er kollega
Nogle steder i landet er der ikke klarhed over, hvilke vejledningsopgaver der ligger hos klasselæreren
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tidligere var skolevejlederen en af skolens lærere, der som en del af sit skema stod for elevernes uddannelsesvejledning. Klasselærerne aftalte så med deres kollega, vejlederen, hvilke dele af undervisningen i det timeløse fag uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) de skulle stå for, og hvilke dele vejlederen stod for. Samarbejdet foregik uformelt mellem kollegerne. Og sådan er det fortsat de steder, hvor det er skolens gamle skolevejleder, der nu er tilknyttet skolen som UU-vejleder. Men andre steder står klasselærerne nu mere famlende over for, hvad der er deres opgave, og hvad UU-centret klarer.
De føler sig ikke altid lige godt klædt på til at besvare forældrenes spørgsmål om ungdomsuddannelserne, og på nogle skoler står læreren alene med beslutningen om, hvor meget tid han eller hun skal sætte af til UEA-orienteringen. Børne- og undervisningsdirektør i Albertslund Jette Runchel er overbevist om, at det på sigt styrker vejledningens kvalitet, at den varetages af professionelle vejledere, som arbejder sammen i et fagligt fællesskab med andre vejledere. Men det medfører samtidig, at mange af de klasselærere, som står for UEA-orienteringen, ikke længere kan sparre med skolevejlederen om det på lærerværelset:
»Der må man sørge for at have klare aftaler i den enkelte kommune og på den enkelte skole om, hvor snittet er mellem, hvad der er vejledernes opgave, og hvad der er UEA-lærernes opgave«, siger Jette Runchel. Hun vurderer, at UEA-lærerne har behov for løbende efteruddannelse for at kunne følge med i udviklingen i uddannelse og erhverv, og derfor anbefaler evalueringsgruppen da også, at skolelederne prioriterer den efteruddannelse og giver UEA-lærerne mulighed for at deltage i temadage på UU-centrene en gang om året.
Jette Runchel er heller ikke sikker på, at det i længden er holdbart, at UEA-faget i folkeskoleloven er timeløst, så det er op til den enkelte lærer eller skoleleder at sætte tiden af:
»Når man prioriterer vejledningen så højt og tror på, at den flytter noget, så burde man også prioritere tiden til det«. |
