Der er for stort fokus på »væksttal« i de amerikanske folkeskoler efter indførelsen af skolereformen No Child Left Behind. Det stresser lærerne og skolens ledere og lægger et uoverskueligt præstationspres på deres skuldre. Det siger både Alfredo Ortiz, viceinspektør på en »lavtpræsterende« skole, og Melinda Goodall, inspektør på en »højtpræsterende« skole i Los Angeles.

»Det handler ikke alene om børnenes præstation i vores skole«, siger viceinspektør Alfredo Ortiz fra Hillcrest Drive Elementary School i det indre Los Angeles. »Eleverne har meget større bekymringer, end hvorvidt de kan læse eller skrive. I deres miljø gælder det bare om at overleve fra dag til dag«.

Hillcrest Drive Elementary School ligger i et af Los Angeles' mest belastede områder, ofte omtalt som »the jungle« i folkemunde. Det er et fattigt område præget af intense bandekrige, høj kriminalitet og narkohandel, og for børnene på skolen er det barske miljø en trist realitet.

»En elev fra 2. klasse fortalte, at han ikke havde sovet godt, fordi der havde været skyderier om natten. Det er deres virkelighed, og det skal vi tage højde for i undervisningen. Vores børn er ikke lige så motiverede for at lære som børn i mindre belastede kvarterer«.

Den californiske stats undervisningsministerium har klassificeret Hillcrest Drive Elementary School som »Program Improvement 5«. Skolen har ikke opnået sine »væksttal« - kravene om vækst i det såkaldte Academic Performance Index (API) - i alle de fem år, den ny skolelovgivning har eksisteret. Derfor er den kommet under administrationens lup og kan forvente drastiske indgreb inden for de næste par år: der er allerede blevet tilknyttet en »administrator«, som overvåger lærernes og skoleledelsens præstationer. Administratoren skal blandt andet sørge for, at skolens »blokklasser« fungerer, så de særligt lavtpræsterende børn ikke hægtes af, samt give forslag til ændringer i skoleledelse og lærerstab.

»Jeg forstår ikke, hvad de mener med 'hægte af' (leaving behind)«, siger Alfredo Ortiz, der underviste i 11 år, inden han blev viceinspektør på Hillcrest Drive Elementary School, hvor han nu har været i to år. Skolen har 1.091 elever, hvoraf 50 procent er afro-amerikanere og 49 procent af latinamerikansk afstamning. I mange af de latinamerikanske familier tales der spansk i hjemmet, og 42 procent af skolens elever har engelsk som deres andetsprog.

»Børnene kommer fra familier, hvor det er normalt, at far er i fængsel, storebror er bandemedlem, og mor er på arbejde hele dagen. I mange familier tales der ikke engelsk i hjemmet, og forældrene er lavtuddannede og har svært ved at støtte deres børn fagligt. Disse børn er ikke 'hægtet af' skolesystemet med vilje. Det er ydre omstændigheder, der gør det. Det har ingenting med skolen at gøre«.

Alfredo Ortiz mener ikke nødvendigvis, at det er en god ide at skrive love, som sætter større krav til skolerne, hvis de alligevel ikke kan opfylde dem. Det er urealistisk, mener han, at alle børn i 3. klasse vil kunne læse i 2013, som er målet for No Child Left Behind-lovgivningen.

»Du kan ganske enkelt ikke undgå, at der er børn, der vil have svært ved at følge med, og det er ikke, fordi vi ikke gør alt, hvad vi kan for dem. Vi arbejder meget hårdt for at forbedre os, men vores tal viser ikke vores anstrengelser. Jeg ville ønske, at de havde en graf for indsats også«, siger Alfredo Ortiz, der mener, at der lægges alt for stor vægt på testresultater og tørre data.

Hillcrest Drive Elementary School ligger langt under det API på 800, som anses for at være standardmålet for Californien. Skolen havde et API på 585 i 2005 og nåede op på 591 i 2006. Men selvom skolen viste et fremskridt på seks point, var det fem point under statens krav.

»Problemet for en skole som vores er, at vores lærere bliver meget frustrerede, når eleverne ikke lever op til kravene. Det sker, selvom de gør deres bedste. Det frustrerer dem, at der ikke bliver lagt vægt på, at børnene rent faktisk klarer sig bedre. Og det gør de. Vi gør fremskridt, men det er bare aldrig godt nok, lige meget hvor meget vi forbedrer os. Vi har brug for 'accountability', men systemet burde være mere fleksibelt. Mange af vores børn har brug for mere tid. De har ofte brug for meget mere end skolebøger«.

Inspektør Melinda Goodall på Loyola Village Elementary School er enig med Alfredo Ortiz. Selvom hendes skole ligger i den gode ende af API-skalaen med en API på 804 og væksttal på 29 fra 2005 til 2006, er hun nervøs for fremtiden.

»Vores største mareridt er at blive klassificeret som 'lavtpræsterende'«, siger Melinda Goodall. »Hvis der bare er en enkelt af vores 'blokklasser', der ikke lever op til kravene, går det ud over hele skolen. Vi er meget nervøse, hvert år vi skal evalueres. Det skaber et stort stressniveau for alle«.

De to inspektører har ikke kun negative kommentarer til No Child Left Behind og »accountability«. Det store pres, som både »lavtpræsterende« og »højtpræsterende« skoler mærker, fører også til fremskridt.

»Vi lærer meget af det pres, der ligger på os. Vi er nødt til konstant at kigge på vores data og analysere dem. Vi er mere oplyste om vores elevers behov og mangler og er mere involverede i at skabe forbedringer end tidligere«, siger Alfredo Ortiz. »Desuden har vi fået større resurser til at give eleverne ekstraundervisning«.

Han påpeger, at det største problem er, at lærerne ikke føler sig fortrolige med undervisningsmaterialerne, der er blevet standardiseret for hele Los Angeles Unified School District. Det betyder, at Holly Norris, som underviser 1. klasse på Hillcrest Drive Elementary School, skal undervise ud fra præcis de samme bøger og standarder som lærerne, der underviser 1. klasse på Loyola Village Elementary School. Eleverne får også de samme test hver sjette uge.

»En af grundene til, at vi ikke klarer os så godt, er, at vi ikke har implementeret det nye program tilfredsstillende«, forklarer Alfredo Ortiz. »Vi skal sikre os, at lærerne underviser efter programmet. Vi søger at motivere dem, så de ikke kører sur i det. Men de er ikke lige engagerede«.

Selvom der er fremskridt på Hillcrest Drive Elementary School, er det svært at holde modet oppe, når tallene ikke lever op til forventningerne, og presset bliver større for at levere ekstra og bedre undervisning. Skolen holder ganske enkelt aldrig fri.

»Der er utroligt meget pres på skoleadministrationen for at skulle vise gode tal. Det handler om moral. Vi bliver ved med at sige til os selv, at vi ikke skal knække nakken. At det nok skal blive bedre«, siger Alfredo Ortiz. »Jeg er desillusioneret. Systemet er overbebyrdet af for meget lovgivning, og det medfører alt for meget stress«. |

No Child Left Behind-skolereformen blev gennemført af den amerikanske præsident George Bush i 2002.

API: Academic Performance Index. Systemet er baseret på en skoles testresultater fra år 1 kaldet »Base Score«. »Growth Score« er den vækst, skolen har præsteret det forløbne år. Alle skoler får tildelt et »API growth target« af staten, som den skal opnå. Hvis skolen ikke opnår det, kommer den under kategorien »in need of improvement«. API varierer fra 200 til 1.000. Det er staten Californiens mål, at alle skoler skal ligge på 800.

API growth: En vækstrate, som skolen skal opnå hvert år. Den måles ud fra børnenes testresultater. De testes hver sjette uge. Indtil videre testes der i Los Angeles kun i fagene læsning og matematik.