Mens forhandlingerne om nationale test stod på, argumenterede Bertel Haarder med, at testene skulle være et pædagogisk redskab.

Men da forliget var indgået, gik han kontra og sagde, at eftersom det kun drejer sig om ti test i løbet af et helt skoleforløb, er der grænser for, hvor meget skade de kan gøre.

Det er jo modstridende udmeldinger. Som nok skyldes, at testforliget er udtænkt i en politisk verden, men skal virke i en pædagogisk verden.

Den politiske hensigt med testene er at presse kvaliteten i undervisningen op, men amerikanske erfaringer tyder på, at den går ned.

Alligevel har den danske folkeskole fået standardiserede test fra og med dette skoleår.

De er et led i en større administrativ og politisk proces, der har stået på i 25 år. Pro­cessen har til hensigt at modernisere den offentlige sektor.

Foruden testforliget er også reformer som gymnasiereformen, universitetsreformen og kommunalreformen led i denne moderniseringsproces.

Den kvalitetsreform, som nu er under opsejling, er på tilsvarende vis et led i moderniseringen.

I sin kerne handler det om styring.

Reformernes styringsmæssige filosofi er således, at styring af offentlige institutioner skal ske via outputtet. En offentlig ydelse opfattes som en vare, som institutionen principielt kan sælge på et marked. Konkurrencen mellem institutionerne vil så af sig selv hæve kvaliteten af varen, lyder argumentet.

Kerneydelsen i skolen er undervisning, men hvordan udtrykker man noget så komplekst i vareform? Ja, ved at måle effekten af undervisningen, siger den politologiske logik. Obligatoriske nationale test er i denne forståelse varen.

Moderniseringen af den offentlige sektor er et internationalt fænomen, der går på tværs af partiskel.

Startskuddet lød ved en stor konference i OECD i 1980, »Welfarestates in Crises«: Overordnet budgetstyring og langtidsplanlægning matcher ikke en moderne verden, der forandrer sig i højt tempo, var budskabet. Statsapparaterne er blevet for store og tunge. Decentralisering var vejen frem.

Det blev den konservative finansminister Henning Dyremose, der kom til at stå i spidsen for moderniseringen i Danmark i 1980'erne.

Det var, som om alle vinduer blev slået op på vid gab, har Claus Nissen, der dengang var ansat på Slotsholmen, fortalt.

Socialdemokraterne Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen fulgte op i 1990'erne. Venstres Anders Fogh Rasmussen fører nu strategien videre med uddannelsesreformer, kommunalreform og kvalitetsreform, bistået af sine fagministre.

Det er blevet kaldt nyliberalisme og New Public Management (NPM). Idéen er som sagt, at offentlige institutioner skal opfattes som private virksomheder, der agerer på et frit marked.

Ingen embedsmænd eller politikere tror nemlig længere på budgetstyring og store planer. U90 fra 1978 var det sidste forsøg på langtidsplanlægning inden for uddannelsesområdet. Skoler og andre offentlige institutioner er derfor blevet decentraliseret og udstyret med bestyrelser, der har ansvaret for institutionens produktion af serviceydelser.

Det skete i, hvad der kaldes første fase af moderniseringsprocessen. Nu er fase nummer to gået i gang, og en del af den er testforliget.

Mens staten uddelegerede ansvaret for produktion af serviceydelser til institutionerne i første fase, stiller staten nu institutionerne til ansvar. Lærerne og skolelederne er blevet ansvarliggjort, hedder det.

Det er det nye: Undervisere af enhver art - fra specialundervisningslærere til universitetslærere - skal nu dokumentere alle deres ydelser. Nationale test og obligatoriske afgangsprøver er en af måderne.

I USA kalder man det accountability. Ordet betyder både ansvarlighed og regnskabspligt. Skolerne skal bevise, at de lever op til deres ansvar, og beviset skal føres gennem standardiserede test og afgangsprøver.

Perspektivet er stort i denne tænkning: En effektiv offentlig sektor er afgørende for nationens overlevelsesevne i den internationale konkurrence. Især er et effektivt uddannelsessystem nødvendigt. Uddannelse er nemlig det nye konkurrenceparameter i den nye økonomi.

Derfor er det ikke kun underviserne, der skal vise ansvarlighed. Forældrene skal også. Det fremgik for eksempel af Anders Fogh Rasmussens nytårstale. Sidste tredjedel af talen var simpelthen bygget op omkring ordet ansvarlighed.

Statsministeren talte om den kommende kvalitetsreform og gennemgik de forskellige offentlige områder. Han appellerede indtrængende til brugerne om at udvise ansvarlighed, så også de kan være med til at hæve kvaliteten. Om skolen sagde han:

»Skolen skal have høj kvalitet, hvor børnene lærer både det faglige og det kreative. Men som forældre har vi også et ansvar for, at børnene er klar til at modtage undervisning, blandt andet ved at sørge for, at de møder udhvilede og har læst deres lektier«.

Det er dramatisk. I mange år har politikere og politologer jo troet på, at markedet ville klare alt. At konkurrence mellem skoler i sig selv ville hæve kvaliteten.

Derfor skulle forældrene opfattes som brugere eller ligefrem kunder, jævnfør for eksempel »Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne« fra 2002. Ifølge denne lov skal elevernes karaktergennemsnit lægges ud på skolens hjemmeside, så forældrene kan se varen og sammenligne den med andre skolers karaktergennemsnit og derudfra vælge skole til deres barn.

Men forældrene kan ikke længere bare tillade sig at kræve ind, siger statsministeren. De må også selv yde noget, ellers kan kvaliteten af de offentlige ydelser ikke komme i vejret.

At det ikke blot er tom retorik og skåltale, viser den nye bekendtgørelse for elevplaner i folkeskolen. Her står, at forældrene skal »tage et medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet med videre«.

Staten opfatter med andre ord ikke mere blot skatteyderne som kunder i den offentlige butik, men også som borgere, der skal vise samfundssind.

Men det er stadigvæk sådan, at lærerne skal levere varen, udtrykt i test, og varen skal »sælges« på det frie marked. Det er stadig det grundlæggende. »Styring via gennemsigtighed og åbenhed« kaldes det i et fællesnotat fra Finansministeriet og Undervisningsministeriet i februar 2005, syv måneder før testforliget blev vedtaget.

Inspirationen er hentet i den amerikanske skolelov fra 2002, »No Child Left Behind«. Og i OECD-rapporterne »Public Sector Modern­isation« (2002), »Grundskolen i Danmark« (2004) og »National review on educational R&D: Examiners report on Denmark« (2004), der anbefaler, at Danmark indfører en mere effektiv evalueringskultur i uddannelsessystemet.

I USA er styringen via test kørt helt ud til kanten. Skoler med lavt testgennemsnit bliver straffet med lavere bevilliger. Modsat bliver skoler med højt gennemsnit belønnet med højere bevillinger. Ja, skoler, der fortfarende scorer lavt, bliver simpelthen lukket.

Den amerikanske skolelov opfatter med andre ord ikke kun forældrene som kunder i skolen, men også staten. Det er nyt: Staten vil som kunde kun betale en lav pris for en ringe vare, men er villig til at betale en højere pris for kvalitet, forstået som høj testscore.

Igen er filosofien, at konkurrencen skal animere skolerne til at hæve kvaliteten. Det sker bare ikke. Hverken den reelle undervisningskvalitet eller testscoren går op. Det viser en efterhånden omfattende amerikansk forskning, der også peger på, at undervisningen i stigende grad bliver indsnævret til blot og bar træning i at tage test.

Og ikke nok med det: Administratorer og lærere er også begyndt at snyde (tre til fem procent af lærerne i Chicago snyder ved elevernes test). Nogle elever bliver simpelthen udelukket fra at deltage i testen, så de ikke trækker gennemsnittet ned. Og eleverne snyder også. Desuden er antallet af elever, der dropper ud af skolen, steget.

Og fag som kunst, historie, samfundsfag, geografi og musik, der kun i mindre grad er berørt af testning, er blevet nedprioriteret.

I øvrigt er testkonstruktioner, scoringer og rapportering så fyldt med fejl, at testningen taber troværdighed.

Alt dette har betydet, at flere lærere nu søger over i andre job. De har mistet modet og engagementet.

På internationale konferencer og i faglitteraturen er amerikanske, engelske og danske forskere begyndt at råbe vagt i gevær. Testsystemet kan - stik imod hensigten - betyde, at kvaliteten i undervisningen går ned, lyder advarslen. De unge lærer at tage test, men de bliver ikke gode nok til problemløsning, samarbejde, innovation og kreativitet, der netop er de kompetencer, som de især skal klare sig på i videnssamfundet.

I Danmark er de nationale test og obligatoriske afgangsprøver ikke bundet op på incitamentsstrukturer. Om det vil ske med den kommende kvalitetsreform, er endnu uvist.

Undervisningsminister Bertel Haarder og videnskabsminister Helge Sander sidder ikke i det ministerudvalg, som skal formulere et oplæg til reformen, netop fordi der allerede er gennemført reformer i moderniseringens ånd på uddannelsesområdet. Mange af dem er født i Globaliseringsrådet, hvor undervisningsministeren og forskningsministeren sad ved siden af stats- og vicestatsministeren og finansministeren. Nu er det sundheds-, social- og familie- og forbrugerministeren, der er med.

Men Anders Fogh Rasmussen har allerede sat sindene i bevægelse ved at melde ud, at offentligt ansatte skal belønnes for at yde en ekstra indsats. I hjemmeplejen kunne det betyde løn i forhold til brugertilfredshed, sagde statsministeren. Betyder det i uddannelsessammenhæng løn i forhold til testresultater? |

»En konsekvent omlægning af den måde, uddannelses­institutioner styres på, er en hjørnesten i regeringens uddannelses­politik« Regeringens handlingsplan »Bedre uddannelse«, juni 2002, om outputstyring af uddannelserne»Men på områder som undervisning eller børnepasning er det bare meget sværere at finde de enkle indikatorer, som vi alle sammen er enige om afspejler områdets kvalitet« Professor ved Syddansk Universitet, ­Peter Dahler-Larsen, om problemerne med kvalitetsmålinger af offentlige ydelser, der ofte er meget sammensatte, i ugebrevet Mandag Morgen 8. januar 2007»Jeg er selv en stor tilhænger af, at vi måler offentlige institutioner på resultaterne. Regelmæssige tjek af brugertilfredshed - og også medarbejdertilfredshed - er et stærkt redskab. Men måleriet må ikke blive en papirtiger, der tager pædagogernes tid fra børnene. Vi skal udvikle et smart og enkelt system, hvor man kun måler på de forhold, der er helt centrale for ydelsen til borgeren« Statsminister Anders Fogh Rasmussen i kronik i Politiken 16. november 2006, der skød arbejdet med en kvalitetsreform i gang»Lad os i fællesskab sætte nye pejlemærker, nye mål og visioner for en moderne, dynamisk og kvalitetsrig offentlig sektor« Statsminister Anders Fogh Rasmussen om kvalitetsreformen i sin nytårstale i flere medier»Sammenfattende kan det siges, at forskningsresultaterne peger på, at det ikke er nogen helt god idé at indføre test kombineret med faste mål og standarder i undervisningen. Det fører ikke til en styrkelse af faglighed. Og det fører ikke til nedbrydning af den negative sociale arv« Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Lotte Rahbek Schou, om amerikansk forskning i virkningen af de obligatoriske test, der blev indført med den nye skolelov i 2002, i »Kvan« nummer 74/2006»Den offentlige sektor er til for borgerne og ikke for noget som helst andet« Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, i Ugebrevet Mandag Morgen 29. januar 2007»Udfordringen er ikke 'mere af det samme'. Udfordringen er 'mere kvalitet for pengene'« Statsminister Anders Fogh Rasmussen i kronik i Politiken 16. november 2006, der skød arbejdet med en kvalitetsreform i gang»Som konsekvens af den decentrale styringsform skal detaljerede regelsæt og efterfølgende kontrol af enkeltinstitutionernes regeloverholdelse afløses af et mere resultatorienteret tilsyn, der i højere grad har karakter af en overordnet overvågning af resultater og analyse af institutionernes rammebetingelser til sikring af, at institutionerne har optimale betingelser for at levere høj kvalitet« Regeringens handlingsplan »Bedre uddannelse«, juni 2002, om outputstyring af uddannelserne»Det er nemt at gå i felten med udokumenterede politiske påstande. Men på sigt vil det være velargumenteret og faktabaseret politik, der fører til dialog og resultater« Leder af Pisa-sekretariatet i OECD, Andreas Schleicher, i Folkeskolen nummer 3/2007 om den politiske brug af Pisa»Men modernisering er ikke noget, der kan overstås på én gang, det er en løbende proces. En slags permanent invitation til forandring, så at sige« EU's uddannelseskommissær, Jan Figel, om, at skolen skal moderniseres i alle medlemslande, i Folkeskolen nummer 4/2007»Dertil kommer, at brugerens aktive indsats på en række områder er helt afgørende for kvaliteten af ydelsen. Det gælder for eksempel inden for undervisning, terapi og rådgivning« Professor ved Syddansk Universitet, Peter Dahler-Larsen, om problemerne med kvalitetsmålinger af offentlige ydelser, der ofte er af meget sammensat karakter, i ugebrevet Mandag Morgen 8. januar 2007