Anmeldelse

Politik i praksis

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Aage Frandsen tegner i bogen et billede af den politiske hverdag på Christiansborg. Han forsøger at svare på spørgsmålene: Hvordan foregår politiske forhandlinger? Hvordan indgås politiske forlig? Hvordan har politikerne det med hinanden?

Det kan vel ikke undre nogen, at der er stor afstand mellem de formelle regler, som fremgår af grundloven, og den virkelighed, som politik foregår i. Selv om det er Folketinget, der vedtager lovene, er der mange andre, der har indflydelse på lovgivningen og de politiske beslutninger, for eksempel embedsmænd, eksperter, pressen, interesseorganisationer og erhvervslivet.

Forfatteren påpeger vigtigheden af, at politikerne respekterer parlamentarisk skik og sædvane samt udviser parlamentarisk ordentlighed. Ifølge Aage Frandsen lever ikke alle politikere op til dette.

Der er mange spændende emner til behandling i bogen, blandt andet om folkeskolen, de gymnasiale uddannelser, den nye 10. klasse, politiske aftaler og forlig, politikerne og deres eksperter.

Aage Fransens store viden inden for politik og praksis kommer rigt til udtryk i bogen, som er spændende læsning for den lærer, som gerne vil mere i dybden inden for det politiske område.

Der er på ingen måde tale om en undervisningsbog, men alene en bog til lærerens egen brug, men hertil kan den også anbefales.