Anmeldelse

Historien bag Danmark

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"SkoleavisenDOTcom" er gratisavisen metroXpress' bud på undervisningsmateriale til skolebrug - det er undervisningsmateriale i avisform og i frokostformat. Tabloid. Striben af undervisningsaviser kan tjekkes på www.skoleavisen.com. Men bemærk, at materialet i modsætning til dagens metroXpress ikke er gratis.

Den foreliggende udgave af "skoleavisenDOTcom" hedder "Historien bag Danmark", og den er især beregnet til sprogskolernes undervisning af voksne tosprogede - og med bedre integration for øje, idet Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har støttet økonomisk. I øvrigt er avisen produceret i samarbejde med Det Historiske Hus i Odense, hvis netbaserede danmarkshistorie der henvises direkte til. Denne elektroniske danmarkshistorie, med blandt andet levende billeder, ligger på det samme ministeriums hjemmeside. Og er betalt herfra.

Avisen er med sine 23 sider bygget op omkring temaer: Styreform, nationalstat, religion, familie, arbejde. Og der er på hvert opslag i avisen faste rubrikker: Vidste du?, leksikon, link og henvisning til opgaver.

Denne kortfattede danmarkshistorie vil næppe nå hverken mål eller målgruppe. Intentionerne er okay, men udførelsen tangerer det håbløse. Både form- og indholdsmæssigt. Reklameavisagtige sider forstærker indtrykket af indholdets overfladiskhed, hvor enhver form for fordybelse er fraværende. Opgaverne decideret pinagtige.

Mest bemærkelsesværdig er dog glansbilledtendensen i tolkningen af historien. Den samme tendens, man ser i Undervisningsministeriets kanontænkning. Undervisningsavisen står således fast forankret i en nationalromantisk og ikke-problematiserende forestillingsverden.

Powered by Labrador CMS