Anmeldelse

Biologi

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man er elev i de større klasser, er der ofte en masse andet, der fylder i hovedet på en, end at have fuldkommen styr på de korrekte ord og begreber i de forskellige fag. Det hele roder rundt i hovedet på børnene i en stor forvirring, og den gode og brugbare notatteknik er endnu ikke udviklet i tilstrækkelig grad til at holde styr på det.

I denne lille bog holdes der rigtig godt styr på de utrolig mange svære ord og begreber, man beskæftiger sig med inden for faget biologi. Her er alt det relevante samlet på en nem og overskuelig måde, så det er lige til at bruge i enhver relevant sammenhæng. På det første opslag gives et hurtigt skematisk rids over livets historie, hvor også de vigtigste dyrearter står nævnt. Dernæst det, som bogen egentlig handler om, nemlig forklaringer på en masse ord og begreber ordnet i alfabetisk rækkefølge. Forklaringerne er gode og skrevet, så de er nemme at forstå for stort set enhver inden for målgruppen, som er de ældste grundskoleelever. Hvor det er relevant, ledsages forklaringerne af små illustrationer, så forståelsen bliver bedst mulig. Bagest et par sider til egne notater. Generelt et rigtig godt opslagsværk, der, hvis det bruges rigtigt, kan være en rigtig stor hjælp for de større elever, både i den daglige undervisning og i forbindelse med afgangsprøver og lignende. Jeg kan derfor kun varmt anbefale bogen.