Anmeldelse

Se på vilde kænguruer i Australien / Se på vilde rensdyr i Europa / Se på vilde giraffer i Afrika

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Serien "Se på vilde" handler om dyr i alverdens lande. I disse tre bøger fortælles om giraffer i Afrika, rensdyr i Europa og kænguruer i Australien.

De tre bøger er rigtig gode og kan i stor udstrækning bruges som elevernes egne læsebøger, når der skal arbejdes med geografiske eller biologiske temaer. Jeg har ladet drenge fra 2. klasse læse bøgerne selv, og det kunne sagtens fungere. Det gav med det samme anledning til en lang række spørgsmål om dyrenes levevis og landes placeringer.

Materialet er opbygget således, at det er nemt at overskue for eleverne. Der er en tydelig indholdsfortegnelse, der er små afsnit, og siderne er opdelt med tekst skrevet med stort samt gode billeder med en tilhørende beskrivende tekst. Den ens sideopbygning giver eleverne en sikker og tryg læsning og dermed overskud til faglig forståelse af bogens indhold.

Bøgerne har fine oversigtskort samt en ordliste. Der er også forslag til faglig fordybelse gennem en række litteraturforslag og internetadresser.

Serien giver en god mulighed for at starte arbejdet med geografiske elementer i indskolingen, og bøgerne beskriver de vilde dyr, og hvor de lever i verden, på en måde der givet vil motivere eleverne til at arbejde videre med området.

Bøgerne er velskrevne og kan også bruges til faglige læsekurser, hvor eleverne skal læse både hjemme og på skolen. Kan anbefales til folkeskolens klasser i indskolingen og mellemtrinnet, og de bør bestemt stå på skolens bibliotek.