Anmeldelse

Tjek samfundet

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var vist Niels Hausgaard, der genopfriskede begreberne "de praktisk begavede" i modsætning til "de bogligt begavede". Han karakteriserede sig selv som "udpræget praktisk begavet".

Den her foreliggende grundbog til samfundsfag i 8. og 9. klasse er for de udpræget bogligt begavede.

Bogens indhold svarer til de indholdskrav, som fagets læseplan beskriver. Der gives en meget grundig indføring i kernefaglige emner som socialisation, roller og identitet, levevilkår og livsformer, kulturmøder og kulturkonflikter, den menneskeskabte natur, demokrati og politik, velfærdsstaten og temaer i international politik.

Bogens problem er ikke den faglige standard, men det er et spørgsmål, hvor mange af målgruppen der kan læse den.

Et par eksempler: Går man kronologisk frem, skal eleverne i 8. klasse begynde faget med at beskæftige sig med "identitet". Efter at have arbejdet med dette emne skal eleverne ifølge det kompetenceskema, der afslutter hvert kapitel, blandt andet kunne "redegøre for hovedtrækkene i det senmoderne samfund".

Og længere fremme i bogen, i afsnittet om "Kulturmøder og kulturkonflikter", skal de kunne læse: "... På den anden side må majoritetssamfundet (Danmark) bidrage aktivt og være villig til at modtage impulser fra indvandrerkulturerne. I denne proces vil den pluralistiske integrationsform i løbet af nogle generationer kunne føre til assimilation, men en assimilation, som også indebærer ændringer for majoritetskulturen".

Det er således ikke en bog, eleverne vil kunne læse på egen hånd. Men med en meget aktivt formidlende indsats fra samfundsfagslærernes side vil den kunne anvendes som grundbog i faget.

Powered by Labrador CMS