Dansk
0   325

Elevplaner er en hjælp til skolerne

Elevplaner må gerne fylde rigtig meget, mener forældrene. KL og DLF vil derimod have et enkelt værktøj, der ikke stjæler for meget tid

Hvis man skal tro formanden for Skole og Samfund Thomas Damkjær Petersen, opfylder elevplaner forældrenes hedeste drømme. Planerne kan give samarbejdet mellem skole og hjem en skriftlig dimension, som der er hårdt brug for, hvis forældrene skal involveres mere i skolearbejdet.

»Det har vi efterlyst i mange år«, siger Thomas Damkjær Petersen. »Der er ingen tvivl om, at det vil styrke skole-hjem-samarbejdet, at der kommer mere skriftlighed. Det kan give en fælles opfattelse af, hvor der skal sættes ind, og det kan fortælle forældrene, hvor de kan yde en indsats for at hjælpe deres barn. Egentlig er elevplanerne en hjælp til skolen«.

Skole og Samfunds holdning til elevplaner fremgår af et nyt hæfte, som organisationen står bag. Heri fremgår det, at arbejdet med elevplaner skal gå på tre ben. Første ben er beretningen om den løbende evaluering af eleven i alle fag. Andet ben er en handleplan, der følger op på evalueringen, og som rummer aftaler om, hvordan forældrene og eleven kan medvirke til, at eleven når de opstillede læringsmål. Tredje ben er en mulig aftale mellem lærere og forældre om et aktivt samarbejde, for at eleven kan få en god skolegang.

Der står også, at elevplanen skal opsamle hele den løbende evaluering for perioden. Det vil for eksempel sige resultater af drøftelser mellem eleven og lærerne om udbyttet af undervisningen, iagttagelser i klasserum og i frikvarter samt resultater af diktater, læseprøver og oplæsning.

Artiklen fortsætter under banneret

Målet er at gøre de informationer om elevens faglige, personlige og sociale udvikling, der lagres i lærernes bevidsthed, synlige over for forældrene og eleven.

Også plads til mundtlighed

Thomas Damkjær Petersen mener, at arbejdet med elevplanerne på mange skoler blot viderefører det arbejde, der i forvejen gøres med elevevaluering og skole-hjem-samarbejde.

Men erfaringer fra Vester Mariendal Skole i Aalborg tyder på noget andet. Skolen har haft elevplaner i fem år, og tre lærere, som Folkeskolen bragte et interview med i marts sidste år, sagde, at de brugte meget tid på arbejdet.

»Der skal ikke stå lige meget i alle elevplaner, og der er også en del informationer, der kan gives videre mundtligt, men vi tror under alle omstændigheder, at det er en god investering«, siger Thomas Damkjær Petersen.

Formand for DLF's faglige udvalg Lotte Lange ryster på hovedet.

»Når man læser hæftet, er indtrykket, at Skole og Samfund skyder langt over målet«, siger hun. »Der bliver omtalt nogle eksempler, hvor der bruges resurser langt over det normale på skole-hjem-samarbejde. Hæftet udtrykker nogle forventninger til elevplaner, der kun kan indfries, hvis man nedprioriterer andre områder«.

Skole og Samfunds udmelding er ikke i overensstemmelse med, hvad KL og DLF meldte ud i sidste uge. De to foreninger udsendte i fællesskab en erklæring om elevplaner, som Lotte Lange mener slår fast, at arbejdet med planerne skal være enkelt og overskueligt for læreren.

Forældre bliver skuffede

»Der er mange gode tanker i forældreforeningens hæfte, men hvis man ser på tids- og resurseforbruget i forhold til, hvordan situationen er rundt omkring på skolerne, er jeg ikke i tvivl om, at forældrene bliver skuffede, hvis de har Skole og Samfunds udmeldinger i tankerne. I den kommune, jeg kommer fra, blev der for nogle år siden sat tid af til de lærer-elevsamtaler, som Skole og Samfund gerne vil have, men de er siden blevet droppet, fordi der var brug for mere tid andre steder. Sådan er det på de fleste skoler«, siger Lotte Lange.

Hun kan godt følge forældreforeningen i, at der skal mere skriftlighed til, men det behøver ikke være på så højt et niveau, som der bliver lagt op til, og det er ikke smart at tage udgangspunkt i et glansbillede, når man vil fortælle, hvordan et nyt initiativ skal udmøntes.

KL-konsulent Dorthe Møller vil ikke kommentere Skole og Samfunds hæfte, men hun oplyser, at kommunernes inter­esseorganisation er enig med DLF i, at elevplanerne skal være et nyttigt værktøj, der ikke må stjæle for meget tid. Det er afgørende, at man betragter dem som et lokalt redskab, og at man i den enkelte kommune og på den enkelte skole finder ud af, hvordan arbejdet med elevplaner kan udføres, så det giver så meget mening og så lidt bureaukrati som muligt.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.191 andre er allerede tilmeldt