»Vi vil ikke begå de samme fejl«

På Nørremarkskolen i Vejle gælder det om at gøre op med fordommene. I en 8. klasse med mange nationaliteter mener eleverne, at de kan være med til at stoppe, at stærke folk dræber de svage, ved at tage ved lære af fortiden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Bosnien, kurder, Afghanistan, Amina, din far er fra Algeriet, tamil, Marokko, England, Tyrkiet, og så har vi fire danskere«. Historielærer Peter Sørensen præsenterer klassens 12 elevers mangfoldighed med stolthed i stemmen.

På bordet foran ham ligger en bunke kopierede avisartikler fra Politiken. De store bogstaver i avisoverskriften skærper elevernes opmærksomhed: »Skal vi stoppe de etniske udrensninger denne gang?« står der.

Siden begyndelsen af januar har de to 8.-klasser på Nørremarkskolen i Vejle arbejdet med et projekt under temaet: »Aldrig mere Auschwitz - hvorfor forfølgelser og hvordan undgås de?« Eleverne har blandt andet formuleret spørgsmål, som de har sendt til folketingsmedlem Naser Khader og kultursociolog Jaques Blum, der besøger Vejle den 27. januar - den officielle Auschwitz-dag. Eleverne har set filmen »Schindlers Liste« og læst tekster om Holocaust. Det hele kulminerer med, at klasserne tager til Polen og besøger Auschwitz i begyndelsen af marts. Turen er betalt med penge, som Vejle Kommune har fået til at markere Auschwitz-dagen. Nørremarkskolen er håndplukket til projektet.

»Det handler om, at vi har mange etniciteter. Der er mange arabere på skolen, og der er indbygget et vist had til jøderne på grund af Israel - Palæstina-konflikten. Det er spændende at arbejde med netop denne gruppe børn og se, hvad sådan et forløb gør ved de unge«, siger skoleleder Henrik Berggren.

Elever vil gøre en forskel

I dag er det lærer Peter Sørensens mål at få eleverne i den ene 8.-klasse til at afgrænse og definere folkedrab. Timen begynder med, at han læser FN's artikel om folkedrab op.

»Kan I give mig eksempler på folkedrab?« spørger han.

»Ja, i Irak sker der folkedrab, når amerikanerne dræber irakerne«, lyder første bud.

Men den godtager læreren ikke.

»Tyrkerne begik folkedrab mod armenerne. 1,5 millioner blev henrettet«, lyder et andet bud.

»Og Saddam Hussein begik folkedrab, da han gassede kurderne«, siger Salar Ahmed fra bagerste række i klassen.

Salar Ahmed er kurder og er flygtet fra Irak for syv år siden. Han mener, at klassens projekt om Auschwitz er vigtigt.

»Vi skal ikke begå de samme fejl, som andre begår. Vi kan være med til at stoppe, at stærke folk dræber de svage. Vi kan ikke forhindre det selv, men man kan stå sammen og forhindre det. Hitler kunne gøre alt det, han gjorde, fordi han havde folket med sig«, siger Salar Ahmed.

Amina Dalibey er født i Vejle. Hendes far er fra Algeriet, hendes mor er dansk. Hun er enig med Salar Ahmed.

»Det, der berører mig mest, er, at der har været så mange folkedrab. Det er forfærdeligt, at folk bliver dræbt, bare fordi de er dem, de er. Vi har lært, at vi skal lære om hinandens kultur og ikke have fordomme over for hinanden. Vi har en stor fordel, fordi vi kommer så mange steder fra. Derfor lærer vi hele tiden om mange forskellige kulturer«, siger Amina Dalibey.

Hun synes, det er spændende, at hele klassen skal til Auschwitz.

»Det bliver sikkert overvældende at være et sted, hvor så mange er blevet dræbt. Men turen betyder også, at vi engagerer os mere i emnet, end vi ellers ville have gjort«.

Noget, der berører alle

Også lærerne i de to klasser mener, at der er god grund til at beskæftige sig så grundigt med folkedrab.

»Det bliver aldrig ligegyldigt. Slet ikke på denne her skole. I en klasse, hvor der kun er etniske danskere, har man fornemmelsen af, at man lige så godt kan fortælle dem om cowboys og indianere som om konflikten mellem Israel og Palæstina. Her er det anderledes. Det er meget tættere på. Både for de elever, der er flygtet, og for den danske sidemand«, siger Peter Sørensen.

Lærerne mener, at det er vigtigt, at de er meget åbne om deres egne holdninger i klassen.

»Eleverne har meget svært ved at forstå, hvorfor Vesten skal blande sig i, at Iran har atomvåben. Og nogle gange bliver man dem svar skyldig. For selv om jeg godt kan komme med, hvorfor jeg synes, Vesten skal blande sig, kan det være meget svært at forklare det for dem. Der skal være plads til alle holdninger, men eleverne skal også være klar over, hvor de har mig«, siger Tina Sandgren, der underviser i tysk og historie i den anden 8.-klasse.

Peter Sørensens klasse arbejder på projektet om folkedrab fire timer om ugen. Det er alle historietimerne og geografitimerne, der bliver inddraget. Desuden bruger de også en del af timerne i dansk.

»Det er ikke den måde, jeg optimalt ville gøre det på. De vil blive trætte af geografi, når de skal have det fire timer om ugen. Men når man får sådan en mulighed, som det er at komme til Auschwitz, så må man tage imod den«, siger Peter Sørensen.

»Skal vi til prøve i det her?« spørger en af eleverne, mens han langsomt går gennem den lange avistekst om folkedrab i Dafur.

»Nej, det skal I ikke«, svarer Peter Sørensen.

»Hvad med vores geografikarakter?« spørger en anden.

»Der får I det samme som sidst. Det kan ikke være anderledes, når I ikke har haft geografi i denne periode«, siger Peter Sørensen.

Projektet slutter med en udstilling, hvor klasserne fremviser dagbøger, digte og PowerPoint-præsentationer for interesserede borgere i Vejle.

Den officielle Auschwitz-dag

27. januar er Danmarks officielle mindedag for Auschwitz. Dagen har fået sit navn efter den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz i Polen, der blev befriet af de russiske tropper den 27. januar 1945.

Formålet med Auschwitz-dagen er at mindes det 20. århundredes folkedrab og diskutere de etiske og politiske udfordringer, som folkedrab og politiske massedrab stiller os over for.