Bogen er oversat fra tysk med et forord af psykolog Kirsten Baltzer om danske forhold.

Karakteristisk for de højt begavede børn er store intellektuelle evner, motivation og kreativitet. En hyppig problemstilling for dem er, at de ikke får lov til at få faglig udfordring. De keder sig og udvikler adfærdsproblemer.

Ofte opfatter lærere, at den høje begavelse kan være et udtryk for, at forældrene presser barnet til bedre præstationer. Der anføres i forordet, at børn med særlige forudsætninger på ét område ikke er usædvanlige skoleelever på andre områder, og at de derfor hører hjemme i folkeskolen. Det er en misforståelse, at disse børn altid klarer sig fint ved egen hjælp. Det nævnes i et eksempel, at en fireårig ønskede at dø, da livet ikke havde nogen mening, og at sådanne følelser skulle optræde hyppigt hos små meget begavede børn.

En amerikansk forsker (Terman), der gennem et helt liv fulgte 1.500 højt begavede personer, beskriver, at intelligens ikke er nok. Et støttende og positivt miljø og en evne til at sætte sig igennem viste sig at være afgørende faktorer for de personer, der fik "succes".

Til støtte og stimulering af højt begavede børn nævnes to muligheder, som kan realiseres inden for et differentieret undervisningstilbud: tempoforøgelse og berigelse af den normale undervisning, hvilket der gives en del eksempler på.

Bogen er god til at orientere sig om problemstillingerne, men er for utilstrækkelig i forhold til titlen: En vejledning for forældre og lærere.