Anmeldelse

Alle Tiders Reformationstid

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Alle Tiders Reformationstid" er "historieskrivning", hvor fagene dansk og historie integreres i et tværfagligt forløb for 5.-6. klasse.

Bogen indeholder dels fagtekster om reformationen, dels fiktive tekster. Disse tekster kan være med til at øge elevernes læsefærdighed, udvikle deres fantasi, give dem oplevelser og uddybe deres viden om historien.

Der tages hensyn til den nye kanon for historie, idet bogen dækker områder som "Columbus og opdagelsesrejserne" og "Reformationen", men faktisk berører den også andre kanonområder.

I sin opbygning ligner bogen de øvrige fra samme serie, idet de fiktive tekster lægger op til faglig læsning om livet i tiden fra middelalderen til reformationen. Store historiske personer som Henrik Søfareren, Vasco da Gama og Columbus omtales.

I Danmark præsenteres vi for dagliglivet i stændersamfundet, datidens kongemagt og Grevens Fejde.

Selvfølgelig behandles også reformationen fra den spæde start i Tyskland til selve indførelsen i Danmark. Men der er også et kig ind i fremtiden, idet vi får et lille glimt af Tycho Brahe og hans arbejde med astronomien.

Bogen er rigt illustreret med tegninger, fotografier og malerier samt kort, som gør teksterne lettere at forstå og finde rundt i.

Jeg kan varmt anbefale bogen.