I Folkeskolen nummer 1 er skoleledernes nye 11-punkts-kodeks refereret og konstruktivt kritiseret af lektor Kirsten Krogh-Jespersen. Lige hjemkommet efter en pædagogisk dag om psykisk arbejds­miljø og trivsel vil jeg godt yderligere påpege en overordnet mangel ved det nye kodeks for god skoleledelse. To punkter, der burde stå som 1 og 2. God skoleledelse er:

1. at sikre lærernes trivsel

2. at sikre, at lærerne har afgørende indflydelse på eget ­professionelle liv.

En gennemførelse af de to punkter vil sikre kvalitet i arbejdet, mere end nogen af de andre kodekspunkter vil kunne gøre det.

Nogen kan hævde, at det står implicit i kodekset. Det ser jeg nu ikke - og skulle det være tilfældet, så vil det da kun være en fordel, at det blev gjort eksplicit - så alle skoleledere, forvaltningschefer, bestyrelser og politikere - og forældre - kan forstå teksten umiddelbart. Men med en ekstrem udefrakommende opgavemængde og detaljestyring af skolens hverdag og dermed indsnævring af lærernes professionelle råderum og båndlægning af store dele af deres arbejdstid kræver det virkelig sin mand at være skoleleder. Som Kirsten Krogh-Jespersen udtrykker det: »Ledelse er ikke bare at bringe ordrer videre«. Der skal selvstændig og modig handlen til, når et personale er i trivselsunderskud og har mistet indflydelse på opgavernes prioritering.

Jeg har ofte siddet på en skole til møde med lærergruppe og ledelse for at drøfte, hvor langt vi var kommet i et strategisk arbejde med udvikling af det psykiske arbejdsmiljø og trivslen. Jeg har lært lærergrupper at kende som en flok kompetente, flittige og engagerede professionelle - og meget pressede. De kan være kommet langt i vores fælles arbejde, men som sådan et møde skrider frem, har jeg oftere og oftere oplevet en markant modsætningsfyldt stemning: et rationelt professionelt forhold til vores projekt og en emotionel, personligt præget mangel på energi. Enkelte siger, at det samlede arbejdsmæssige pres er for stort og har været det længe - der er så mange ekstraordinære udefrakommende skal-opgaver ud over undervisningen og dermed forbundne møder, at der dagligt er underskud på det psykiske energiregnskab.

Jeg tror, der i en sådan situation er brug for en timeout. En akut nødløsning, hvor skolelederen bruger kodeks nummer 9, »at sikre sammenhæng mellem resurser, mål og resultater«, omvendt for at beskytte personalet: »da der aktuelt ikke er den i kodeks 9 nødvendige sammenhæng, etableres en slags timeout«. Skolelederen gennemfører en øjeblikkelig omprioritering af opgaverne, om nødvendigt sættes udefrakommende opgaver på standby, og der skabes luft til lærernes selvstændige tilrettelæggelse af arbejdet, så de oplever, at de kan overkomme det uden stress og nedslidning til følge. Selvfølgeligheder - nej desværre ikke - for der er jo ikke i den centrale strøm af bestemmelser og krav taget hensyn til de enorme forskelle, der er skolerne og kommunerne imellem i arbejdskrav og -vilkår hvad angår elevernes baggrund og kvalitet som elever, i skolernes økonomi, resurser i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efteruddannelsesmuligheder med meget mere.

En smidiggørelse af arbejdstidsaftalerne kunne gøre meget, har vi lige læst. Indtil det er gennemført på landsplan, kan kun modige skoleledere gennem en timeout redde lærere fra akut stress.

En drøm eller virkelighed - prøv det - så er det virkelighed.

Per Kjeldsen er daglig leder af tænketanken Sophia, forum for strategisk analyse