Vidste partiernes forhandlere mon, at det var et system til test af paratviden, de ville få, da de indgik aftalen om obligatoriske nationale it-test? Og vidste de, at undervisningsminister Bertel Haarder tilsyneladende mener, at testresultaterne ikke vil få indflydelse på elevernes præstationer, som det fremgår af hans skriftlige svar den 15. januar til folketingsmedlem Pernille Vigsø Bagge.

Der er tre grunde til, at man kan se, at det bliver et system til test af paratviden:

- Gennemsnitseleven skal kunne besvare mindst 50-60 spørgsmål på 45 minutter.

- Det bliver et multiple-choice-system med kun to bedømmelseskriterier: korrekt og ikke-korrekt, idet eleverne på de såkaldte opgaveskabeloner skal svare ved »peg og klik«, »farvelæg område«, »skriv tal«, »vælg rigtig knap« og så videre.

- It-mediet ansporer i sig selv - med den hertil hørende intensitet - til hurtig respons forstærket af multiplechoice-formen.

Systemet får sin ilddåb i maj og juni i år, hvor der skal gennemføres test i matematik i alle 6.-klasser og i dansk/læsning og fysik/kemi i alle 8.-klasser. Senere skal der hvert år gennemføres ti obligatoriske test, idet der også skal testes i dansk/læsning i 2., 4. og 6. klasse, i engelsk i 7. klasse, i matematik i 3. klasse samt i geografi og biologi i 8. klasse. Hertil kommer to frivillige test i dansk som andetsprog i 5. og 7. klasse.

Selv om det bliver paratviden, der bliver retningsstyrende for testsystemet, er det vigtigt at bemærke, at man i Undervisningsministeriet giver udtryk for, at ministeriet ikke ønsker, at de it-baserede test skal føre til, at læringsfokus trækkes i retning af, at eleverne i højere grad bliver omvandrende mini-leksika. Gang på gang understreges det - nogen vil sikkert sige besværges - at formålet er at sikre et bedre videre forløb, jævnfør følgende fra lovforslaget:

»Testene skal udgøre et værktøj, der kan medvirke til et godt overblik over den enkelte elevs faglige niveau og derigennem bidrage til grundlaget for faglige fremskridt for den enkelte elev ved at målrette undervisningen til elevens behov og forudsætninger. Testene anvendes sammen med andre elementer som led i den løbende evaluering fremadrettet til brug i vejledningen af den enkelte elev, den videre planlægning af undervisningen og underretning af forældrene med henblik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamarbejde, der understøtter eleven bedst muligt«.

Hvis det er det vigtigste, er det umuligt at forstå, at testene ikke skal gennemføres ved skoleårets begyndelse, hvorved læreren så kunne få kendskab til sine elevers standpunkt. Det er jo ikke sikkert, at det er samme lærer, der fortsætter undervisningen i det testede fag på det næste trin. Hertil kommer, at muligheden for at gennemføre testene mellem 1. maj og 29. juni skaber et dilemma. Faglæreren får nemlig et incitament til at gennemføre testen så sent som muligt i perioden for at bidrage til bedre resultater. Men det udelukker, at testresultaterne kan få indflydelse på undervisningen i det aktuelle skoleår. Og to måneders opfølgning er under alle omstændigheder en alt for kort periode.

Her kommer Bertel Haarders svar den 15. januar ind. På spørgsmålet om, hvordan han vil sikre, at der bliver sammenlignelighed mellem de enkelte skoler/klasser, idet det jo må antages, at resultaterne bliver bedre, jo senere i skoleåret testen gennemføres, svarer han blandt andet: »De forskelle, der måtte være på elvernes faglige niveau som følge af, at eleverne bliver testet på lidt forskellige tidspunkter, vurderes at være meget små«.

Heraf må følge, at det ikke er muligt for læreren ved hjælp af testresultaterne på nogen væsentlig måde at påvirke elevernes præstationer i det aktuelle skoleår, men det strider jo åbenbart mod udsagnet om, at testene især skal tjene som et udviklingsredskab. Gad vide hvad de egentlig mener i Undervisningsministeriet?

Testgrundlaget er beskrevet udførligt i en artikel, som findes under »Ekstra« på folkeskolen.dk