Debat

Professionel skoleledelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 2 kommenterer Niels Christian Sauer skolelederforeningernes udspil til »Kodeks for god skoleledelse«.

Tak for det. Kodeks er netop til refleksion og eftertanke.

Niels Christian Sauer synes, at vi i vores oplæg har glemt børnene, forældrene, lærerne, fagene og skolen som kulturbærer. Det har vi ikke. Meningen med at holde skole er netop at stimulere og støtte hvert enkelt barns læring, lysten til at lære mere og den personlige alsidige udvikling. De centrale aktører er børnene selv i lærerigt samspil med engagerede og professionelle lærere og medlevende og medansvarlige forældre. Det er hele forudsætningsrammen for den gode skole, som er målet for alle vore bestræbelser.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Kodeks for god skoleledelse har imidlertid valgt at fokusere skolelederens særlige opgave, rolle og ansvar. Lederen tænkes ikke ind i rollen som indpisker og administrator, og læreren reduceres ikke til servicemedarbejder. Tværtimod peger kodeks i retning af fortsat professionalisering af begge parter.

Skoleledernes kodeks illustrerer, at ledelsesopgaven i skolen er yderst kompleks, og Sauer har ret i, at lederne også vedkender sig ansvaret for at »få skolen til at levere varen«. Men varen er altså den gode skole, der bliver til gennem viden, respekt, støtte og dialog mellem professionelle lærere og professionelle ledere. Hvis vi ikke formår at løse denne opgave fagligt og ledelsesmæssigt, er vejen netop banet for den djøf'isering af skolens ledelse, som ingen af os tror på.

Powered by Labrador CMS