Debat

Lejrskole med problemer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi må desværre komme med en advarsel i forbindelse med lejrskolen Kilden i Allinge på Bornholm.

Vores skole har flere gange haft ophold på Kilden og været glad for det, og derfor valgte vi at tage derover igen i september 2006. Det blev en meget dårlig oplevelse.

Flere forhold var ikke, som vi havde aftalt, men værst var drengenes indkvartering.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Seks drenge blev lagt på et værelse beregnet til fire. Én ekstra opredning var der plads til, men den sjette dreng blev lagt på en madras på gulvet. For at få plads til de to opredninger måtte vi tømme værelset for øvrigt møblement (sat på terrassen), og opredningerne blokerede fuldstændig for døren. Ikke en rar tanke i forbindelse med en brand.

Protester på stedet hjalp ikke.

Stedet var præget af overbooking.

Vi protesterede efter hjemkomsten til Feriebureauet Bornholm ApS i Slagelse per brev. Intet svar. I november sendte vi derfor brevet igen, og det stadig manglende svar blev fulgt op af to telefoniske henvendelser og en mail i de følgende uger.

Vi har end ikke kunnet få bureauet til at bekræfte, at det har modtaget vores klage.

Vi må derfor råde til forsigtighed i forbindelse med ophold på Kilden i Allinge og samarbejde med Feriebureauet Bornholm ApS.

Man bør på forhånd få meget klare, skriftlige aftaler om alle detaljer i forbindelse med opholdet.