Pisa fortolkes, som vinden blæser

Politikerne er blevet bedre til at forholde sig til Pisa, men det er stadigvæk ikke alle, der fortolker resultaterne rigtigt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politikere i de 52 Pisa-lande er flittige brugere af Pisa-undersøgelserne, men det er langtfra hver gang, det saglige grundlag er i orden.

En indvending er, at nationale og lokale politikere reagerer for hurtigt og for uigennemtænkt, når der bliver offentliggjort nye resultater.

»Hver gang der kommer en ny Pisa-undersøgelse, oplever vi, at folk i de forskellige lande og på alle mulige niveauer fortolker resultaterne meget frit. Det er et reelt problem, som vi hele tiden forholder os til. Det handler blandt andet om, at vi kommer med så tydelige udmeldinger som muligt«, siger Andreas Schleicher.

Han mener ikke, at det internationale projekt generelt bliver misbrugt af politikere og andre magthavere. I Pisas første år var der ganske vist mange eksempler på overfortolkninger, men i dag er det generelle indtryk, at der er god vilje til at bruge resultaterne til på et sagligt og veldokumenteret grundlag at forbedre skoler og uddannelser.

»Det er nemt at gå i felten med udokumenterede politiske påstande. Men på sigt vil det være velargumenteret og faktabaseret politik, der fører til dialog og resultater. Det tager noget tid, men når det gælder Pisa, skal sandheden nok komme frem«.

Intet belæg for delt skole

En ting er, når politikere indbyrdes skændes, en anden, når Pisa-sekretariatets leder selv bliver inddraget i polemik. Sådan gik det i den tyske delstat Niedersachsen, hvor kulturminister fra CDU Bernd Busemann er faret i flint, fordi Andreas Schleicher i et avisinterview har kritiseret det tyske uddannelsessystem.

Busemann afviser i Neue Osnabrücker Zeitung, at Pisa kan bruges til noget, fordi projektet er baseret på tre år gamle oplysninger, der ikke tager højde for de hastige ændringer, som skolesystemerne undergår. Han mener generelt, at OECD's eksperter skal holde sig fra at deltage i den tyske uddannelsesdebat.

»Den kritik giver jeg ikke meget for«, siger Andreas Schleicher. »Man kan ikke undgå, at der er en vis tidsforskel mellem indsamling af data og offentliggørelse af resultater, men de fundamentale problemer i det tyske uddannelsessystem har ikke ændret sig på tre år. Tyskland har en uddannelsessektor, der i stort omfang undlader at udnytte de unges uddannelsesmæssige potentialer. I den forbindelse spiller det ingen rolle, hvornår oplysningerne er blevet indsamlet«.

Schleichers kritik af det tyske uddannelsessystem retter sig blandt andet imod deling af elever.

»De tyske politikere holder fast i et uddannelsessystem, hvor man deler eleverne i grundskolen. Det er en fejltagelse. Der er videnskabelig set en klar sammenhæng mellem højere præstationer og ikke-delte skolesystemer«, siger han.

Differentiering af elever er blandt andet ikke nogen god idé, fordi en deling fører til, at den sociale og økonomiske baggrund får større betydning for præstationsniveauet.

Powered by Labrador CMS