0   255

Danske skoler kan sagtens gøre det bedre

Forventningerne til eleverne skal skrues i vejret, og skolerne skal have mere handlekraft, mener Andreas Schleicher, der står i spidsen for Pisa-undersøgelserne

Andreas Schleicher er en høflig og venlig mand. Men han er også en ildsjæl, der taler i et hurtigt tempo, når han får mulighed for at komme ind på sin mærkesag: International sammenligning af skoler og uddannelser.

Artiklen fortsætter under banneret

Som international koordinator og leder af OECD's Pisa-projekt siden 1989 har han for længst gjort sig klart, hvad Danmark og for den sags skyld de øvrige 51 deltagerlande kan bruge Pisa-undersøgelserne til.

I en pause på KL's Skolerigsdag for nylig stillede Andreas Schleicher op til samtale med Folkeskolen.

»Ved at dokumentere, hvad der foregår i skolen, og ved at sammenligne med andre landes skolesystemer kan Pisa give det enkelte land større viden om uddannelsessystemets potentialer. Pisa viser, at de fleste danske skoler gør det rigtig godt, men også at nogle kan gøre det bedre. Mange skoler er meget succesfulde, selvom de har elevernes sociale og økonomiske forhold imod sig, men de ved ikke altid hvorfor. Hvor meget bedre kan man ikke udnytte potentialet på den enkelte skole, hvis man kender årsagerne til succes og til fiasko? Det er den viden, som Pisa kan bidrage med«, siger Andreas Schleicher.

Sydkorea topper

Uddannelse er afgørende for et lands placering i den internationale konkurrence. Området skal derfor ses i et globalt perspektiv. Sagt på en anden måde: De nationale skolesystemer kan lige så godt indstille sig på at blive sammenlignet med andre landes og at blive mødt med krav om ændret adfærd.

For Danmarks vedkommende falder sammenligningerne af skolesystemer og deres output ikke ubetinget godt ud og har ikke gjort det længe. Hvis man ser på antallet af personer med studentereksamen, klarer vi os ganske vist pænt, men hvor antallet af studenter i procent af en ungdomsårgang var det femtehøjeste i 1960, er Danmark i dag faldet tilbage til en tiendeplads. Sydkorea er i samme periode sprunget fra en placering på højde med Afghanistan til at være nummer et.

»Man kan ikke umiddelbart overføre erfaringerne fra det ene land til det andet, men hvis man skal forbedre et lands placering, er det værd at se på, hvad der ligger til grund for de bedste præstationer. Hvad er det, der gør, at nogle landes skolesystemer udvikler sig markant bedre end andres?«

Gør noget for nydanskerne

Analyser af de data, som Pisa har indsamlet siden slutningen af 1980'erne, viser, at der er en række tydelige indikatorer på, hvordan et skolesystem får succes. I overskriftsform kan man sige, at de bedste præstationer leveres i lande, hvor skolernes arbejde er baseret på fortløbende professionel udvikling, hvor politikerne prioriterer udvikling af skoleledelse højt, hvor pædagoger og lærere arbejder sammen, og hvor der er hjælpesystemer knyttet til den enkelte skole.

Det virker positivt, når ledelse og lærere på den enkelte skole har eksplicitte læringstrategier for varierede grupper, når eleverne får tilbudt mange ekstra aktiviteter, når skolen tilbyder eleverne differentieret ekstra hjælp, når eleverne niveaudeles så sent som muligt eller slet ikke i løbet af skolegangen, og når lærerne kan hjælpe eleverne individuelt, opsummerer Andreas Schleicher

»Nogle af de områder er ikke særligt udviklede i Danmark, men det betyder ikke, at I skal gå i gang med at ændre hele skolesystemet. Måske er det en bedre idé at finde ud af, hvordan man specifikt kan hjælpe de skoler, der har sværest ved at klare sig«, siger han.

Et område, hvor Danmark klarer sig dårligere end for eksempel Sverige, er indsatsen i forhold til indvandrere. 15-årige førstegenerationsindvandrere klarer sig ganske vist fint i Danmark, men anden generation klarer sig betydeligt dårligere end deres svenske pendanter. De klarer sig desuden en smule dårligere end deres mødre og fædre.

Højere forventninger

»Man kunne tro, at det spiller ind, hvor mange indvandrere der er i et land, eller hvor i verden de kommer fra. Men sådan en sammenhæng kan vi ikke påvise. Nogle lande med rigtig mange indvandrere fremviser meget fine resultater, og indvandrere fra det samme land klarer sig vidt forskelligt i forskellige lande. Til gengæld er der en tydelig sammenhæng med de forventninger, som elever fra indvandrermiljøer bliver mødt med i skolen«.

Hvis man sammenligner skoler med få nydanskere med skoler med mange, er det signifikant, at de sidste har mange elever fra socialt, økonomisk og uddannelsesmæssigt dårligt stillede hjem, og at eleverne ikke oplever samme engagement fra lærerne, som eleverne på andre skoler oplever. Til gengæld har de i modsætning til en række andre lande det samme antal elever per lærer, og der er ikke registreret særlige disciplinære problemer på indvandrerskoler, fortæller Schleicher.

»Hvis indvandrerelever går på skoler, der har dårligere forhold end andre skoler, bliver udfordringerne, som de naturligt har på grund af deres baggrund, meget større. I Danmark ser det mest alvorlige problem dog ud til at være, at de bliver mødt med færre forventninger. Mange lærere regner ikke med, at de klarer sig særlig godt, og så gør de det heller ikke. Her kan der helt klart opnås bedre resultater, hvis der sker en holdningsændring. Sympati hæver ikke standarden, det gør forventninger«, siger Pisa-lederen.

Elever med mindre respekt

Det er ikke kun nydanske elever, der har behov for, at der bliver stillet flere krav. Pisa-undersøgelserne viser, at mange elever oplever, at lærerne har små forventninger til dem. Undersøgelserne viser også, at de danske elever generelt tror, at de er dygtigere til matematik, end de faktisk er, og at de er forholdsvis dårlige til at evaluere deres egne præstationer. Danske elever har mindre respekt for skolen, end elever har i mange andre lande, og der er en tæt sammenhæng mellem manglende selvevaluering og elevernes præstationer. Men konklusionen er ikke, understreger Schleicher, at der skal sættes massivt ind på alle skoler og over for alle elever på alle skoler for at ændre på forholdene.

»Generelt gælder det, at skoler bliver bedre, hvis de lokalt på skolen har autoritet til at handle, og hvis de har den nødvendige viden om, hvad de gør. Skoler bliver bedre, hvis de har adgang til effektive støttesystemer. Men i et nationalt perspektiv er det fornuftigt at samle kræfterne, der hvor behovet er størst«, siger Andreas Schleicher.

Det er skolerne med de forholdsvis dårligste elevresultater, der bør have støtte, og det bør ske på baggrund af kvalificeret viden.

Seks elementer

I et godt skolesystem er der ifølge Andreas Schleicher:

- sammenhængende uddannelsesmuligheder

- et højt ambitionsniveau

- uddelegering af ansvar fra skoleejere til skoleledelse og fra skoleledelse til lærere

- individualiseret læring

- mulighed for at tage ved lære af god praksis og af kvalitet i kompetenceudvikling

- skolen er centrum for handling.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet