Anmeldelse

Dansk Folkepartis Ungdom på mission impossible

- hvordan skolebøger hetzer og indoktrinerer

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landsformanden for Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), Kenneth Kristensen, er en ung mand med en særlig mission: Han har læst sig igennem 63 udvalgte "skolebøger", og resultatet af hans læsning foreligger her. Hans bog skal korrigere, hvad der står i danske skolebøger, og samtidig dokumentere, at venstreorienterede synspunkter gennemsyrer undervisningen hele vejen fra 3. klasse til universitetet. Han definerer ikke, hvad han forstår ved skolebøger - er det lærebøger, altså "taskebøger", eller bøger til supplerende læsning?

Hans udgangspunkt er, at den danske "skole" er inficeret af gamle 68'ere. 80 procent af de danske folkeskolelærere stemmer ifølge en DLF-undersøgelse til venstre for midten (inklusive De Radikale). 71 procent af gymnasielærerne stemmer på samme politiske vifte ifølge Magisterforeningen. Hævder Kenneth Kristensen. Skolebogsforfatterne skriver ud fra samme politiske ståsted. Det bør der gøres noget ved. Derfor denne "undersøgelse", som mest består af korte citater taget ud af deres sammenhæng, ledsaget af Kenneth Kristensens polemiske bemærkninger.

Hans "undersøgelse" har fået Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, på banen, og han sekunderes øjeblikkeligt af vores altid vågne undervisningsminister. En helt lille krig har her i januar udspillet sig i Jyllands-Posten, hvor Bertel Haarder slår fast med sine berømte syvtommersøm, "at lærebogsforfattere under ingen omstændigheder bør agitere for deres egne meninger".

Det eneste egentlige lærebogssystem til folkeskolebrug, som Kenneth Kristensen ideologisk forholder sig til, er forlaget Alineas "Ind i historien" skrevet af Claus Buttenschøn og Olaf Ries. De bliver angrebet, ikke for hvad der står, men for hvad der ikke står. Og Kenneth Kristensen har slet ikke fået øje på, at Buttenschøn og Ries om nogen giver rundhåndede henvisninger til yderligere læsning. Jeg har arbejdet med "Ind i historien" i mange år, og jeg må afvise kritikken af netop dét historiesystem: Der er ikke noget at komme efter hos Buttenschøn og Ries.

"Skolen i løgnen" berører emner som flygtninge og indvandrere, racisme, islam, danskheden, Dansk Folkeparti, Osama bin Laden, George W. Bush, Israel og jøderne, kommunismen og Den kolde Krig - og hvordan "løgnen" (i skolebøgerne) bekæmpes.

Kenneth Kristensens afsnit om Israel og jøderne er under fagligt niveau. Hans "anti-socialistiske filter" frasorterer tilsyneladende bøger af David Hirst, Carlo Hansen, Birgitte Rahbek og Göran Rosenberg plus de "nye" israelske historikere Benny Morris, Tom Segev, Igal Sarna og Ilan Pappe. Han spørger - som en anden Golda Meir - "Er palæstinenserne overhovedet et folk?" Konsekvent omtaler han palæstinenserne som "de såkaldte palæstinensere".

I kapitlet om "Kommunismen" afslører han, at han ikke aner, at Folkeskolen (ved undertegnede) har anmeldt både Bent Jensens "Gulag og Glemsel" og "Kommunismens sorte bog". Han afslører samtidig, at han ikke har begreb om, hvordan en historielærer i folkeskolen agerer. Vi inddrager selvfølgelig mulighederne på internettet - og via blandt andet Skoda (Skolernes datatjeneste) kan vi hente avis-ledere, læserbreve (med mange holdninger) og andre indlæg til ethvert historisk spørgsmål. Skolebøger er kun ét blandt mange medier.

Kenneth Kristensens kritik af skolebøgernes indhold siger ikke så meget om skolebøgerne, men en hel masse om, hvad der foregår inde i hovedet på en landsformand for DFU. Ronald Reagan var den største præsident i USA i det 20. århundrede. Han var helten i koldkrigs-ophøret. Ikke Gorbatjov. Morsomt nok overser DFU's formand, at Claes Kastholm Hansen (venstreorienteret?!) i sin fortræffelige bog, "Vanvid og velstand", udnævner Mikhail Sergejvitj Gorbatjov til "århundredets helt". Men sådan er der jo så mange vurderinger. Og små og store løgne.