Anmeldelse

Elevplan på fem minutter / Idrætsudtalelse på fem minutter

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange lærere er næsten stressede på forhånd ved tanken om at skulle udarbejde elevplaner til samtlige af deres elever. Bekymringerne skyldes primært, at der stort set ikke er givet tid til det store og vigtige arbejde.

"Elevplan på fem minutter" giver et bud på, hvordan man kan sætte sine elevplaner/elevudtalelser i system og stadig være effektiv og præcis. Materialet ligger på Microsoft-regneark og er let at arbejde i. Der gives eksempel på et vurderingsskema for den enkelte elev, et skema, der er opdelt i faglige mål, koncentration og arbejdsvaner, og ud fra disse gives en værdibedømmelse mellem et og fem. Der gives også mulighed for at nedskrive specifikke mål og individuelle beskrivelser ved at åbne regnearkets faneblade. Dette giver et godt overblik, og hele elevplanen kan let udskrives.

Materialets tydelige mål er at gøre uoverskuelige elevplaner til et overskueligt projekt, og med dette værktøj er det bestemt muligt. Det lever i stor udstrækning op til de stillede krav, men kan samtidig ændres og styres efter behov. "Elevplan på fem minutter" er bestemt brugbart, især i folkeskolens ældste klasser, og det kan helt klart være en inspirationskilde her det første år, hvor den enkelte skole og lærer skal finde en løsning på elevplanerne.

Udgiverne har også skabt et Microsoft-regneark til elevudtalelser i faget idræt, hvilket er yderst interessant for idrætslæreren, der nu har en god mulighed for at gøre arbejdet i idræt tydeligt. Materialet bygger på fælles mål for faget idræt og bygger på det signalement af faget, der tydeliggøres gennem begreberne "kroppen og dens muligheder", "idrættens værdier" og "idrætstraditioner og -kulturer". Det virker bestemt som et overskueligt redskab. "Idrætsudtalelse på fem minutter" er opbygget meget som "Elevplan på fem minutter" og giver muligheder for at skabe struktur i arbejdet. Om det kan gøres på fem minutter, er nok mere tvivlsomt.

Powered by Labrador CMS