Er det muligt, at det danske "os" kan inkludere danskere med anden etnisk baggrund? Det er et af de spørgsmål, der rejses i artiklen "Forestillede fællesskaber" fra tidsskriftet "Dansk Sociologi", der sammen med artiklen "Perker med no-life i Velfærdsdanmark" sætter fokus på unge danskere med indvandrerbaggrund. Forfatterne har fulgt en gruppe unge i en 10. klasse og forklarer, ved hjælp af en teoretisk forståelsesramme, konsekvensen af konstruktionen af "os" og "dem". Deres undersøgelse viser, at selv om de unge med indvandrerbaggrund er født i Danmark og taler flydende dansk, betragter de ikke sig selv som danske. Det gør deres skolekammerater med dansk baggrund heller ikke. Forklaringen er, at begge grupper forestiller sig, at de andre er helt anderledes end dem selv. Undersøgelsen viser, at dette ikke er tilfældet, men at forestillingen hindrer oplevelsen af fællesskab og er hæmmende for den gensidige sociale integration.

I "Perker med no-life i Velfærdsdanmark" har Kathrine Vitus Andersen undersøgt, hvordan de velfærdsstatslige institutioner, der skal forebygge, at børn og unge kommer ind på en kriminel løbebane, i virkeligheden er med til at skabe og fastholde problemidentiteten. En af forklaringerne er, at pædagogerne, i mangel på positive fortællinger om børnene og deres liv, er medvirkende til at fastholde børnene i en problembarnsidentitet.

Begge artikler er til at blive klogere af og må opfordre til ændring og handling i det politiske og pædagogiske rum. Jeg vil derfor varmt anbefale dette nummer af "Dansk Sociologi" til alle.