Anmeldelse

Stands aids nu

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvert år udgiver Danmarks Kirkelige Mediecenter en dvd og et undervisningsmateriale, som skal skabe opmærksomhed om Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling første søndag i marts. I år handler undervisningsmaterialet om aids, som er et emne, der ikke undervises nok i, hvilket ses af statistikkerne, som fortæller os, at de danske unge i stigende antal får forskellige kønssygdomme og provokerede aborter. Vi, lærere og forældre, har åbenbart glemt at fortælle vore børn og unge, hvad vi selv blev tudet ørerne fulde med i 1980'erne.

Nu foreligger der en vigtig dvd, som fortæller os, at hver anden, der bliver smittet med hiv, er mellem 14 og 25 år, og tre ud af fire piger i Afrika er smittede. Sult, normer, fordomme og familiemønstre tvinger mange helt unge piger ud i prostitution, og hvis man som "almindelig" ung afrikaner får en kæreste, tør man ikke snakke om kondomer af frygt for at blive stemplet som luder eller "billig".

Man skal være urimelig hård, hvis man ikke bliver følelsesmæssigt berørt af denne dvd, hvor de to danske frivillige, Signe og Andreas, snakker med afrikanske unge om hiv, aids, tro og kønsroller. Det er så forfærdeligt at se unge afrikanere, som man ved en dag skal dø af en uhyggelig sygdom, og når man så ved, at der skal så lidt til for at standse epidemien, er det svært at sidde tilbage uden at gøre noget. Til dvd'en er tilknyttet en hjemmeside med et dilemmaspil, hvor man kan se, hvordan et enkelt lille fejltrin kan betyde hele forskellen mellem liv og død. Målgruppen for undervisningsmaterialet er unge mellem 13 og 17 år, konfirmander og elever fra 7. klasse, men dvd'en kan med fordel ses af voksne. Så herved er opfordringen givet videre: Se den! - og gør, hvad din samvittighed byder dig.