Jo større ansvar den enkelte lærer får til at prioritere og handle, jo større motivation, energi og engagement vil læreren kaste i arbejdet.

Det viser en undersøgelse, som konsulentfirmaet Mercuri Urval har foretaget for Danmarks Lærerforening.

Mercuri Urval har interviewet knap 200 skolefolk i fem kommuner, hvis arbejdstidsaftale er baseret på lærerens professionelle råderum og på et ledelsessyn, man ikke finder i den centrale arbejdstidsaftale. De lokale aftaler har desuden det til fælles, at der er loft over undervisningstiden, og at antallet af undervisningstimer og lærerens tid til andet arbejde følges ad.

Konsulenterne bag undersøgelsen er alle specialiserede i at arbejde med offentlige institutioner. De har snakket med lærere, børnehaveklasseledere, kredsformænd, tillidsrepræsentanter, skoleledere og skolechefer i Herlev, Grib-skov, Jægerspris, Vejle og Herning.

På intet tidspunkt har de stødt på nogen, der har noget imod de lokale aftaler som helhed.

»Der har faktisk været en næsten overraskende enighed blandt disse grupper om fordele og styrker ved aftalerne«, står der i undersøgelsen.

Formand for fagligt udvalg Lotte Lange er glad for, at DLF nu har fået dokumenteret, at en arbejdstidsaftale, der i høj grad bygger på tillid til lærerne, giver tilfredshed.

»Det er glædeligt, at de skoleledere og forvaltningschefer, der har indgået de her aftaler, er glade for dem. Der er enighed om, at det er en god måde at skabe tilfredshed omkring arbejdet på«, siger Lotte Lange.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 prøvede DLF at få en central arbejdstidsaftale, der ligner de aftaler, som lærerne i de fem kommuner arbejder efter. Dengang ville arbejdsgiverne ikke være med til en sådan aftale, men DLF vil endnu en gang forsøge at overbevise dem om, at det er en god idé at lægge ansvaret i lærernes hænder.

»Lærerne mener, at det er den rigtige vej at gå. Det er i den retning, vi skal bevæge os. Lærerne skal have det professionelle råderum, så de selv kan disponere over, hvilken indsats der er krævet på et givent tidspunkt«, siger Lotte Lange.

Svært at lede sig selv

Selv om skoler og kommuner generelt melder om større arbejdsglæde ved de nye aftaler, så viser undersøgelsen også, at enkelte lærere oplever det som skræmmende og utrygt at styre arbejdstiden selv.

»Nogle synes, det er vældigt vanskeligt at skulle prioritere deres tid og vælge opgaver fra. De er dybt engagerede, og de lærere skal have hjælp til at træffe de prioriteringer, der skal til«, siger en af konsulenterne, Nana Vaaben.

Problemerne bliver særlig tydelige, når rammer og forventninger ikke er afstemt.

Det er især prioriteringen af teamsamarbejdet, der slår knuder.

»Man går fra at have ansvaret for sig selv og sine elever til at have ansvaret for teamet. Det kan nogle team ikke klare. Nogle ledere vælger at sige, at det må teamet klare selv. Jeg vil opfordre til, at ledelsen følger det enkelte team og hjælper der, hvor det ikke fungerer«, siger en anden bag undersøgelsen, Steen Vidø.

Han mener, at det er vigtigt at turde sige tingene højt og i fællesskab diskutere, hvad man forventer af hinanden, og hvordan man prioriterer opgaverne.

Tillid altafgørende

Undersøgelsen viser, at der samlet set er mange gevinster ved at gå efter arbejdstidsaftaler med plads til lærernes professionelle råderum.

»Man vinder et bedre arbejdsliv. Lærerne bliver mere tilfredse. Frustrationen bliver mindre, og det betyder, at de historier, der bliver fortalt om folkeskolen, bliver bedre. På den måde begynder vi internt at løfte lærernes egen agtelse for det, de gør«, siger Steen Vidø.

Undersøgelsen viser, at tillid mellem forvaltning, leder og lærere er afgørende for, om arbejdstidsaftaler, der giver lærerne et stort professionelt råderum, bliver succesfulde.

»Men det er umuligt at sige, om det er tilliden mellem parterne, eller om det er aftalen, der kommer først«, siger Nana Vaaben.

Hun mener, at lærerne har været gode til at tage imod aftalerne.

»Det har været frustrerede mennesker, vi har mødt på skolerne, men det vigtige har været at finde ud af, hvornår frustrationen afhang af aftalerne eller af alle de centrale tiltag, som lærerne oplever«, siger hun.

Undersøgelsen peger på, at de lokale arbejdstidsaftaler til en vis grad afhjælper lærernes frustrationer over de mange centrale tiltag som elevplaner og kvalitetsrapporter.

Lokale arbejdstidsaftaler med større ansvar til lærerne har betydet:

- Større arbejdsglæde, motivation og engagement hos den enkelte lærer.

- Større mulighed for at påtage sig et ansvar for udvikling, prioritering og indsats på skolen.

- Mere fokus på teamsamarbejdet, der opfattes som nødvendigt og godt, men også udfordrende.

- Bedre ledelse, fordi lederne administrerer mindre og kan fokusere mere på overordnede rammer, værdier og coaching.

- Bedre kvalitet, fordi diskussioner flytter fra tid og rammer til indhold og udvikling.