Lederen skal have tid til at gå ud og vejlede de nye og være sparringspartner for de »ældre«. Men det er vigtigt, at han ikke opfattes som kontrollant.

Når læreren er bestemmende, reduceres det administrative arbejde betydeligt - tiden kan så bruges på det væsentligste, nemlig det pædagogiske. Det andet er jo blot noget, som skal gøres.

Det er væsentligt, at læreren er »gode venner« med eleverne og derigennem automatisk med disses forældre. Kun hvis læreren opfattes som en ven, der kun vil dem det bedste, kan undervisningen og dermed læringen blive optimal. Forældrene må samtidig klart forstå, at enhver form for negativ omtale af skole eller lærere aldrig må komme eleverne for øre - det er ødelæggende for al tillid - i øvrigt har eleverne ingen forudsætninger for at forstå og bedømme sådanne udsagn.

Brug af prøver bør minimeres og kun anvendes som orientering for elevens lærere og gennem disse elevens forældre - ikke hele klassens forældrekreds. Prøver skal naturligvis også anvendes i rene eksamenssituationer.

Alle opgaver ud over de rent skemalagte timer bør udliciteres uden tidsangivelse. Hvis en opgave bortliciteres til fast pris, er det ledelsen og alle andre uvedkommende, om der bruges 50 eller 100 timer på udførelsen. Billedet vil i reglen være: Første gang 100 timer, anden gang 80 timer og så videre. Man får en naturlig løndifferentiering efter princippet: Den, der laver meget, tjener mere - et ret kendt princip. Folk er ikke ens. Nogle har rigeligt at gøre med deres skemalagte timer, andre kan klare meget mere ganske uden at få stress. Personen skal selv bestemme tidsforbruget!

Jo flere gange det hedder: Det skal du klare på den tid, jo mere tidsspekulation og deraf følgende stress.