Debat

Brug evalueringsportalen på uvm.dk

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Niels Christian Sauer beklager sig i Folkeskolen nummer 49/2006 over, at han ikke kan finde en sammenhængende lovtekst med alle de seneste års ændringer af folkeskoleloven. Min kollega, kontorchef Ole Hvilsom Larsen, har til folkeskolen.dk oplyst, at der er en ny lovbekendtgørelse på vej. Den er nu færdig og kan findes på ministeriets hjemmeside.

Niels Christian Sauer og andre interesserede lærere, skoleledere og forældre kan finde oplysninger om nationale test og elevplaner på ministeriets midlertidige evalueringsportal www.uvm.dk/evalueringskultur. Her har vi samlet lovtekster, viden, spørgsmål og gode eksempler, som vi håber kan virke som inspiration til det daglige arbejde på skolerne. Der er også navne, mail-adresser og telefonnumre på de medarbejdere i ministeriet, der umiddelbart kan svare, hvis man er i tvivl.

Portalen skal virke som en vidensbank for arbejdet med at styrke evalueringskulturen i folkeskolen. Fra 1. marts næste år vil alle oplysningerne rykke over på den nye og større evalueringsportal www.evaluering.uvm.dk, hvorfra der også vil blive indgang til de it-baserede test, som afprøves i disse dage.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Arbejdet med den midlertidige evalueringsportal er dynamisk. Det betyder, at vi løbende supplerer med relevante nyheder, svar på spørgsmål og aktuel lovtekst. Jeg håber, at Folkeskolens læsere vil have gavn af oplysningerne og inspirationen på disse hjemmesider.