Forventningen om, at regeringens kvalitetsreform kommer til at handle om fjernelse af al unødig bureaukrati, er ganske berettiget. Herunder først og fremmest fjernelse af de fuldstændigt lammende arbejdstidsregler, som DLF i sin tid bad os så mindeligt om at stemme ja til, fordi de var indgangen til en uddannelsesmæssig storhedstid, som siden ganske er udeblevet.

Næstformand Stig Andersens opremsning i »DLF mener« i Folkeskolen nummer 48 af forventninger handler under ét om et ønske om, at offentligheden og først og fremmest regeringen vil vende ryggen til skolen og undlade at vurdere, om dens resultater svarer til, hvad et moderne land bør forvente af opnået uddannelsesniveau, og i hvert fald undlade at korrigere for påviselige og målbart dårlige resultater. Det handler om forventninger om, at skolerne i fred og ro kan føre dialoger med forældre om et i DLF produceret helt indforstået kvalitetsindhold og ikke om områder som prøver og test af den faglige indlæring, som vel egentlig burde udgøre det væsentligste indhold i en skoles virke, men som skolen i dag påviseligt ikke er indrettet på at honorere. For kvalitet tager tid, skriver Stig Andersen ganske rigtigt. Foreløbig er der gået 13 år, hvor kvaliteten har ladet vente på sig.

Svar

Jeg forstår ikke, hvorfor Vagn Madsen nævner arbejdstidsaftalen i forbindelse med regeringens kvalitetsreform. Der er tale om aftaleforhold. Og som bekendt var det DLF, der ved de seneste overenskomstforhandlinger stillede krav om en ubureaukratisk arbejdstidsaftale. I modsætning til Vagn Madsen ser jeg masser af kvaliteter i den danske folkeskole. Og test er udmærkede arbejdsredskaber, men ingen bliver dygtigere af at blive testet. Selv Vagn Madsen må vel erkende, at det er det konkrete arbejde med fagene, der sikrer den faglige indlæring. Derfor er det her, der bør sættes fokus, hvis der skal være realiteter i den megen snak om kvalitet.

Stig Andersen, næstformand for DLF