Debat

Karakterbøger fra 1. klasse?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elevplaner ønsker DLF øjensynligt ikke at kæmpe for tid til. Det undrer mig meget.

Og når Bertel Haarder tilsyneladende skal have lov til at hjælpe lærerne til større anerkendelse ude i samfundet ved at pålægge ikke afregnede ekstraopgaver i eksisterende akkorder (eksempelvis forberedelsestiden), må det betyde, at ambitionsniveauet skal være tilsvarende lavt på skolerne. Måske er det hjemstavnsromantikernes drøm om karakterbøger fra 1. klasse, der kan blive en absurd løsning på denne farce?

Svar

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er naturligvis Danmarks Lærerforenings opgave at sørge for, at lærerne har tid til de opgaver, der skal udføres. Det er imidlertid ikke DLF's opgave at medvirke til, at en bureaukratisk opgave, som mange lærere har svært ved at se meningen med, bliver større end højst nødvendigt.

På nogle skoler fungerer arbejdet med elevplaner fint. Her har skolerne fundet frem til, hvordan de vil bruge elevplanerne, og der er fundet tid til arbejdet. Var Danmarks Lærerforening gået ind i en beskrivelse af en forkromet udgave af planerne, havde vi lavet en standard, som mange skoler ikke ville kunne se meningen med, og vi havde skruet ambitionsniveauet op på et niveau, som mange kommuner ikke ville afsætte den nødvendige tid til.

Du har helt ret i, at ambitionsniveauet skal afpasses den tid, der afsættes til opgaven. Det skal DLF hjælpe med at sikre.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF