Der findes som bekendt tre former for usandhed: hvid løgn, sort løgn og statistik, og på grundskoleområdet er det ikke kun et mundheld.

Tit er der grund til at så tvivl om konklusioner på statistiske undersøgelser, fordi det viser sig, at de grundlæggende data ikke er korrekte, eller fordi de bliver overfortolket af embedsmænd, forskere eller politikere. Resultatet er, at debatten kommer til at handle om metode i stedet for indhold.

Et eksempel er de oplysninger om skolernes timetal, som Undervisningsministeriet offentliggjorde for nylig. En rundspørge, som folkeskolen.dk har foretaget til tyve skoler, der ifølge ministeriet ikke lever op til de fastlagte minimumstimetal, viser, at tre ud af fire mener, at statistikken er misvisende, fordi de ikke har kunnet finde ud af, hvilke tal de skulle indberette.

Nils Mulvad, der fra 2001 til 2006 var direktør for Dicar, Center for analytisk journalistik, efterlyser bedre statistisk materiale om grundskolen.

»Der mangler lovgivning på området, der mangler større vilje til at lægge tallene frem, og det skal være lettere at samarbejde om at få de rigtige data og om at bearbejde dem«, siger Nils Mulvad.

Et konkret eksempel:

På grund af en folketingsbeslutning må Uni-C og Undervisningsministeriet ikke indsamle data om uddannelseseffekt set på baggrund af forskelle i elevernes baggrund. Tænketanken Cepos fik mulighed for at analysere området ved hjælp af et udtræk af data fra Danmarks Statistik, men materialet måtte ikke leveres videre til Dicar, så centret kunne gennemføre sin egen analyse.

Åbenlyse fejl

»Der er generelt ikke tidssvarende regler på området«, siger Nils Mulvad. »Det burde være langt lettere at få fat i og bearbejde data. I en række andre lande som USA, Norge, Sverige, Holland og England er der betydelig bedre adgang til data på uddannelsesområdet. I EU-sammenhænge er det generelt også lettere at offentliggøre rådata, hvis der er politisk vilje til det. I Danmark har vi på fjerde år nedsat en offentlighedskommission, uden at der er sket noget«.

Data om grundskolen har - set i Nils Mulvads optik - to konkrete svagheder:

For det første er indsamlingen af data baseret på tilbagemeldinger fra de enkelte skoler. Dermed kan der nemt opstå indberetningsfejl og forskellige måder at fortolke, hvad det er for oplysninger, der skal leveres.

For det andet bliver de indsamlede data langtfra altid tjekket tilstrækkeligt, før de bliver offentliggjort og brugt til at drage administrative og politiske konklusioner.

»Når det fremgår af materialet, at en række skoler i områder med få nydanskere har over 90 procent elever af anden etnisk herkomst, så bør man tjekke oplysningerne en gang til, før de bliver offentliggjort. Fanger man ikke den slags fejl, kommer der næsten automatisk fokus på metode i stedet for indhold. Det samme gør der, hvis man baserer statistik over, hvad eleverne foretager sig efter grundskolen, på oplysninger fra ungdomsuddannelser, og det kan påvises, at der kommer for få indberetninger. Den slags signifikante fejl bør ikke optræde i statistik«, siger den tidligere Dicar-direktør.

Udvikler kvalitetssikring

Det er i statistik fra Uni-C Statistik og Analyse, at Nils Mulvad har fundet de omtalte fejl, og han er ikke ene om at rette kritik i den retning. Det samme gør Ebbe Liliendal Jørgensen, formand for Dansk Friskoleforening.

Ved et tjek af Undervisningsministeriets hjemmeside opdagede han, at embedsmændene baserede deres prognoser for specialundervisningselever på tal for 2005, der var 240 elever lavere end tallet, som blev oplyst hos SU-styrelsen under samme ministerium. Da det svarede til en tredjedel færre elever, end der var i virkeligheden, var det en alvorlig fejl.

Embedsmændene sagde, at tallene kom fra Uni-C, og at det var der, fejlen skulle rettes.

»Det forsøgte jeg. Hos Uni-C lyttede man da også til mine argumenter, men forklarede, at opgørelsen var baseret på indberetninger fra skolerne. Så vidt jeg har kunnet konstatere, er fejlen ikke blevet rettet endnu«.

Det er ikke første gang, Ebbe Liliendal Jørgensen har opdaget fejl i statistik fra Uni-C Statistik og Analyse, når han har sammenlignet med egne indberetninger, og det er heller ikke første gang, hvor det ikke er lykkedes at få fejlene rettet.

»Det spiller en stor rolle for os, at de rigtige tal kommer frem. I tilfældet med specialundervisningselever tegnes der et billede af, at friskolerne påtager sig et for lille socialt ansvar, og politikerne er hurtige til at gå i aktion, så snart der kommer tal på bordet. Hvis man vil udarbejde statistik, skal det gøres grundigt«, siger Ebbe Liliendal Jørgensen.

»Det gør vi også«, siger underdirektør i Uni-C Statistik og Analyse Karsten Vest Nielsen. »Men vi indsamler oplysninger fra mange forskellige kilder, og det er ikke altid, de er lige præcise. Med 500 friskoler og 1.700 kommunale folkeskoler er det svært at sikre, at alle fejl bliver fanget. Nogle gange administreres der forskelligt, andre gange opstår der fejl, fordi skolerne ikke melder de rigtige tal ind«.

Uni-C Statistik og Analyse udvikler ifølge underdirektøren konstant sin kvalitetssikring, men er indberetningsfejlene inden for »normalområdet«, kan man ikke altid finde dem, mener Karsten Vest Nielsen.

»Vi vil meget gerne have større ensartethed i, hvordan der registreres, og en mere omhyggelig indberetning af statistiske oplysninger fra skoler og kommuner. Det vil kunne føre diskussionen væk fra, om tallene er korrekte. Og jeg tror, at vi bevæger os i den retning, når der nu kommer færre og større kommuner«, siger Karsten Vest Nielsen.

Uni-C Statistik og Analyse har fået forelagt de konkrete eksempler fra artiklen. Den samlede kommentar kan læses på www.folkeskolen.dk

Her er et uddrag:

Tosprogede elever

»Det kan ikke undgås, at der i enkelte tilfælde offentliggøres statistiske oplysninger, som skolerne har indberettet til os, men som efterfølgende viser sig at være forkerte. I den konkrete sag blev vi efter offentliggørelse således gjort opmærksomme på, at der for enkelte frie skolers vedkommende var indberettet et forkert antal tosprogede elever. Det drejer sig om ganske få skoler og cirka ti fejlindberettede elever i alt. Endvidere mangler vi, trods adskillige rykkere til skolerne, stadig indberetninger fra ganske få skoler. På folkeskoleområdet var der tilsvarende en fire-fem skoler, hvor vi ligeledes først efter offentliggørelse blev gjort opmærksomme på, at skolerne har indberettet for høje tal«.

Specialundervisning

»Det kan oplyses, at der foreligger to forskellige statistiske opgørelser, som ikke er direkte sammenlignelige. Uni-C arbejder med bestandstal, der opgør elevantallet per 5. september. SU-styrelsen opgør en anden statistik, der dækker alle de svært handicappede elever, der er blevet indstillet til støtte i løbet af kalenderåret. Hvilke tal der er de korrekte, afhænger af formålet, men det ene sæt tal kan ikke umiddelbart benyttes til at korrekse det andet sæt tal«.