Anmeldelse

Gaias hævn

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfra ved vi, at isen på Nordpolen smelter, at Grønlands gletschere trækker sig længere og længere tilbage, og at den globale opvarmning er en realitet? Svaret får vi fra medierne. Og i den meningsdannelse, der sker dér, har den 86-årige forsker James Lovelock bidraget med bogen "Gaias hævn", som er oversat fra engelsk.

Forfatteren forsøger at problematisere og analysere vores behov for energi. I den forbindelse når han frem til nogle - for en dansker - højst kontroversielle konklusioner - nemlig en udbygning af a-kraften.

"Gaias hævn" er én stor personifikation - forfatteren tillægger Jorden menneskelige egenskaber som hævn, vilje og styrke. Alene bogens titel vidner også om dette højst usædvanlige fiktive kneb for en bog, der vil signalere en naturvidenskabelig tilgang til vor tids største problem - den globale opvarmning.

Dette litterære kneb - metaforen - virker meget stærkt, når man læser James Lovelocks bog, for læseren bliver spundet ind i et spind, hvor det pludselig giver mening at spørge, hvilket ærinde det egentlig er, forfatteren går. James Lovelock taler om Jordens "døde søskende" Mars og Venus, om Jordens "helbredstilstand" og så videre.

Jordmetaforen som sprogligt virkemiddel og den letlæselige tekst gør paradoksalt nok bogen mindre egnet som undervisningsmateriale i folkeskolen. Eleverne besidder ikke tilskrækkelig naturvidenskabelig viden til, at de kan forholde sig kritisk til de synspunkter, som Lovelock frembringer, og det er synd, når der nu endelig er et letlæseligt materiale, som forsøger at tage livtag med nogle af vores største miljøudfordringer.

Powered by Labrador CMS