Cutting er blevet et udbredt fænomen blandt unge, og i enhver skoleklasse vil to-tre (15 procent) have forsøgt, når verden går dem imod, at skære sig på underarme, lår eller bryster med barberblade, glasskår og skalpeller. Efter blodritualet oplever de, at indre smerte forandres til kontrollerbar ydre smerte, samt at psykisk tomhed mættes. Lettelsen er dog kortvarig og efterfølges tit af skam og øget selvhad. Ritualet udfoldes i aldersgruppen 15 til 25 og mest blandt piger. Derefter fader symptomadfærden ud.

Den første danske bog om cutting giver et fint indblik i de psykiske mekanismer, der er i spil. Bogen belyser bredt de historiske/kulturelle former for selvskadende adfærd - fra fodsnøring i Kina til vor tids piercing. Den redegør for, hvorledes "nye selvskadere" adskiller sig fra psykiatrisk syges kropsmutationer samt religiøse former for selvskadende adfærd. Psykologiske forklaringsteorier gennemgås: at selvskade er kompensationsadfærd for seksuelle overgreb og svigt i barndommen. Hvorledes cutteren er præget af borderline-træk - et sind spaltet i sort/hvidt. Nødskriget til omgivelserne og de biokemiske aspekter antydes. Og bogen samles i afsnittet om behandlingstilbud. Den er gennemillustreret med belysende casehistorier.

En hovedpointe er, at cutting ikke er "delvist selvmord", men en forsvarsreaktion/copingstrategi imod at tage eget liv. Alligevel reagerer behandlere med uhensigtsmæssige aggressioner mod cutterne.

Bogens største mangel er det begrænsede fokus på, hvorfor cutting pludselig er et massefænomen - et symptomudtryk for opvækst og ungdomskulturens vilkår i det postmoderne teknologiske samfund. Bogen anbefales varmt til lærere, der vil arbejde forebyggende ved at tage cutting op med deres elever.