Anmeldelse

Myldreplakater

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Materialet består af tre forskellige plakater: i junglen, i skoven og på landet - med en lille historie til hvert emne. Plakaterne skal man hænge op et par dage inden højtlæsningen, så børnene får mulighed for at studere dem før oplæsningen. Og det er en rigtig god idé.

Den ene historie i junglen begynder i Zoologisk Have. Jumbos mor er ulykkelig over den trange plads i Zoo og savner den tid, hvor hun levede lykkeligt i junglen. En dag kommer der en cirkusdirektør og henter elefanterne til sit cirkus, og elefanterne planlægger at flygte. Det lykkes for elefanterne at flygte tilbage til junglen.

Den anden historie - "I skoven" - starter hos en giftesyg høne, der er dygtig til at lægge æg. Konen, som hønen bor hos, beslutter sig for at gå på marked og sælge sin høne. Hun tænker, at hun kan få mange penge for den. Denne historie ender også med, at hønen stikker af og flygter ind i skoven.

Den tredje historie - "På landet" - handler om en bondemand, der en dag kommer til at give dyrene bønner i stedet for roer og halm. Det hele går op i hat og briller, dyrene får luft i maven, hvilket plakaten tydeligt viser.

Man kan undre sig over, hvorfor elefanterne og hønen ikke får en mere fremtrædende plads på plakaterne, når de er hovedpersoner i historierne. Alle tre plakater er fulde af liv og farver. Der er rigtig mange dyr at se på, men historierne til billederne virker noget fantasiforladte.

Opgaverne til plakaterne virker mere gennemtænkte og relevante end selve historierne, og der er stof til efterbehandling til mere end en enkelt gang.