I rækken af Dafolos udgivelser, der handler om det praktiske arbejde med mål og evaluering, finder man disse to indholdsrige og velskrevne håndbøger.

De udmærker sig begge ved at give os lærere systematik og overblik. Man mærker hurtigt, at det er erfarne folk, der skriver. De øser af stor teoretisk viden kombineret med praktisk erfaring, og bøgerne byder på mange konkrete eksempler.

I "Evalueringskultur i praksis" får man i første del styr på definitioner af de mange begreber, der suser om ørerne på os, når talen er om evaluering, mens anden del gennemgår mange forskellige evalueringsmodeller, -metoder og -redskaber. Særligt interessant synes jeg, det er, når forfatterne forklarer begreberne refleksion og refleksivitet og herved påviser sammenhængen mellem faglig evaluering og det identitetsskabende. På den måde skabes der klar forbindelse mellem elevens faglige udvikling og hans personlige udvikling.

I "Elevplaner" bliver vi præsenteret for sammenhængen mellem mål, evaluering og elevplaner. Forfatteren giver os sit bud på, hvordan arbejdet med elevplaner kan gribes an i praksis. Det gør hun velargumenteret og med masser af eksempler. Med hensyn til kravet om at kunne dokumentere evalueringen af elevens udbytte af undervisningen sværger forfatteren til portfolio, og det er både bogens styrke og svaghed. Styrke, fordi der virkelig er tale om gennemprøvede og systematiserede erfaringer, og svaghed, fordi man ikke for alvor får præsenteret alternativer. Bogen er desværre skæmmet af, at korrekturen er gået for hurtig, hvilket for eksempel viser sig i form af forkerte sidehenvisninger, men det bør ikke afholde os fra at bruge bogen.