"Det var en øjenåbner for eleverne at erfare, hvor meget kropssprog, tonefald og ordvalg betyder for modpartens reaktion", skriver forfatteren til hæftet, der sammen med en dvd udgør dokumentation over et kommunikationsprojekt for 7. klasse på Rådmandsgades Skole. Jeg bliver derfor forundret og ærgerlig, da jeg på første side læser, at målgruppen er "unge fra ghettoområder". Dette slås fast igen på næste side: "Metoden henvender sig til skoler med en høj koncentration af personer med anden etnisk baggrund". Var titlen ikke integration via kommunikation? Jeg synes, det er yderst problematisk at koble elevers undervisning sammen med et boligområde eller at understøtte en forestilling om, at elever med anden etnisk baggrund end dansk skal undervises i en særlig metode. Det er ikke ligefrem opløftende for elevernes selvværd.

Hæftet beskriver fremgangsmåde og ideer til undervisning. Det lille afsnit om sprogets betydning og mangfoldighed er bedst. Hæftet er hurtigt læst. Dvd'en starter med høj tekno og understøtter, at i dette projekt er det givet på forhånd, hvad der er rigtigt eller forkert. Projektet afsluttes med en eksamen. Kommunikation er et spændende emne, hvor der er mulighed for at inddrage forskelligheden, synd at det ikke er hensigten. Hæftet kan bruges som inspiration for lærere, der underviser elever i teenageralderen, og som forberedelse til projektarbejdet. Med hensyn til filmen har jeg svært ved at se, hvem målgruppen er. Er det lærerne, kunne musikken udelades og fokus rettes på selve undervisningen og metoden.