Anmeldelse

Aktuel udfordring

"Manual til dansk samtidskunst" inspirerer til tværfaglige undervisningsforløb. Bogen demonstrerer samtidig kunstens pædagogiske potentialer og kan derfor danne grundlag for nytænkning af undervisningen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Politik er det muliges kunst. Kunst er det umuliges politik. Man må have nogen til at håndtere det umulige. Ellers forfalder det og bliver muligt". Per Højholt.

At holde det umulige i hævd må være argument for at beskæftige sig med kunst i en stadig mere effektiviseret og instrumentaliseret samtid. Og det er samtidig, hvad de to vidende og rutinerede skribenter Lisbeth Bonde og Mette Sandbye har bedrevet med "Manual til dansk samtidskunst". Samtidskunsten er kendetegnet ved, at kommunikation, det processuelle og hverdagshandlingen er i centrum, og at grænsen for, hvad kunst er, konstant forskydes.

"Manual til dansk samtidskunst" er inddelt i elve kapitler, der hver starter med en introduktion til et medie. På den måde dækker bogen maleri, tegning, grafik, collage, fotografi, videokunst, massemedieret kunst, skulptur, kunst i det offentlige rum, installationskunst, konceptkunst, interventionskunst, social skulptur, politisk kunst og netkunst. Hvert af bogens afsnit består af nedslag i repræsentative kunstneres værker, der alle er offentligt tilgængelige. Endvidere er bogen forsynet med begrebsforklaringer, fortegnelse med oversigtslitteratur og en museumsliste. Struktureringen i medier giver overblik, samtidig med at forfatterne ikke undlader at gøre opmærksom på, at mange af de yngre kunstnere arbejder på tværs af medierne. Ligesom bogen belyser, hvordan den danske kunstscene er inspireret af internationale strømninger, og hvordan samtidskunsten i høj grad er udtryk for reaktioner på globale samfundsforandringer.

Morten Scheldes tegninger "Children of Suburbia", Pia Arkes bogprojekt "Scoresbysundhistorier", som belyser Grønland som dansk kolonihistorie, Nicolaj Howalts fotografier af en 14-årig amatørbokser, Jens Haanings fotos af førstegenerationsindvandrere og Lisa Rosenmeiers netværk "House of love" (www.houseoflove.dk) er eksempler på bogens 65 punktnedslag, som tager udgangspunkt i et konkret værk ledsaget af fotodokumentation. Det visuelle materiale er desværre ikke altid synligt, før værket udlægges af forfatterne. Det kan i nogle tilfælde være med til at gøre forfatternes tekst autoritær og postulerende. Og det er et paradoks, når genstandsfeltet er kommunikation, der netop lægger op til tankevækkende refleksion. Det ændrer dog ikke ved, at bogen er et inspirerende værktøj til at inddrage samtidskunst i undervisningen. "Manual til dansk samtidskunst" repræsenterer elevernes egen samtid og kulturelle koder. Ikke mindst afsnittet om kunst på og for nettet åbner et nyt felt af muligheder hvad angår både interaktivitet og muligheden for at inddrage forskellige medier i et værk. Bogen giver en fin introduktion til den nye genre med en lang række henvisninger til websites.

De præsenterede værker i bogen rummer utallige muligheder for tværfaglige projekter og er samtidig en opfordring til at inddrage museer, gallerier og andre offentlige rum som videnscentre og alternative læringsmiljøer. De 65 punktnedslag demonstrerer kunstens pædagogiske potentialer og kan derfor være med til at inspirere til nytænkning af undervisningen og udvikling af folkeskolen som social skulptur og læringslaboratorium.

Powered by Labrador CMS