Sidste år toppede Hjørring liste over nyanmeldte friskoler. De syv anmeldelser var en udløber af planerne om en gennemgribende ændring af skolestrukturen i den nordjyske kommune.
Forældre varsler igen nye friskoler i stor stil
I år har Vesthimmerland overtaget førerpositionen med fire anmeldelser. De lokale politikere skal vælge mellem to forslag til ændringer af skolevæsenet. Enten skal de bevare samtlige skoler, men med en anden tildelingsmodel. Eller også skal de hente penge til forbedringer ved at nedlægge tre små skoler.
Alle tre steder har borgere reageret med at anmelde friskoler. Den fjerde anmeldelse skyldes, at Ullits Skole også var i spil til at blive nedlagt, men skolen er siden blevet pillet ud af forslaget, så anmeldelsen kommer næppe i brug.
Politikere tog borgerne på sengen
I Randers er der udsigt til to nye friskoler. Her tog et flertal i byrådet borgerne på sengen i det forgangne skoleår ved at vente med at tage hul på debatten om en ny skolestruktur til efter, at fristen for at anmelde friskoler til åbning i 2015 var udløbet.
Se danmarkskortet: Hver femte skole forsvundet siden 2007
Fem af kommunens skoler blev nedlagt i sommer, og forældre fra Gjerlev-Enslev Skole og Vorup Skole erklærede, at de ville åbne friskoler og køre uden statstilskud i dette skoleår. Det er dog ikke sket. I stedet planlægger de at åbne deres friskoler til næste skoleår.
Ud over 23 nye anmeldelser går 22 igen fra sidste år. Disse skoler er endnu ikke åbnet, men når en skolekreds har indbetalt 30.000 kroner i depositum til Undervisningsministeriet, har den som noget forholdsvis nyt tre år til at få gang i undervisningen.Potentielt kan der således åbne 45 nye friskoler om et lille år.
Erstatningsskoler bliver ofte til noget
Siden rekordåret 2010 med 65 anmeldte friskoler er der åbnet 94 nye friskoler. 54 af dem har erstattet en nedlagt folkeskole eller en afdeling af en folkeskole med flere matrikler.
Tre nye friskoler koster Hjørring en million kroner om året
Alene sidste år skyldtes 19 af de 52 anmeldelser skolenedlæggelser. 11 af de 19 anmeldelser er blevet til skoler, mens de otte andre blev skrinlagt, fordi den lokale folkeskole fik lov at fortsætte. Over halvdelen af de 19 i alt friskoler, der er åbnet i år, har altså rod i en skolenedlæggelse.
"Tallene for de senere år viser, at en væsentlig del af initiativerne til nye friskoler skyldes, at folkeskoler bliver lukket. Det er markant i 2010 og 2014. Her har politikere efter et kommunalvalg lavet nye planer og lukket en række skoler", siger professor Palle Rasmussen fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.
Friskolerne vinder frem på landet
Samtidig viser tallene, at over halvdelen af de anmeldelser, som skyldes skolenedlæggelser, faktisk fører til oprettelse af nye friskoler.
"Mange forældre er altså utilfredse med lukning af lokale skoler, og de får ofte etableret et alternativ. Det er en styrke ved dansk skoleverden, at det kan lade sig gøre", siger Palle Rasmussen.
Utilfredshed med reform svær at omsætte i praktiske alternativer
For andre initiativer til friskoler gælder oftest to begrundelser. For det første er der forældrekredse, som ønsker at etablere skoler med særlige profiler, for eksempel et særligt ideologisk eller religiøst grundlag eller en særlig vægt på bestemte faglige færdigheder.
"Denne begrundelse er en del af grundlaget for den danske friskolelovgivning, og den fører hvert år til nye skoleinitiativer", konstaterer Palle Rasmussen.
For det andet er der grupper af forældre, som er utilfredse med situationen i folkeskolen - enten med den nye skolereform eller med det frie skolevalgs konsekvenser for skævdelingen af elever mellem skoler i de større byer.
Refom-konsekvens: Forældre flytter børn på privatskole
"Disse forældre kan forsøge at imødegå situationen ved at etablere friskoler, og det er formentlig årsagen til en stor del af de nye skoler, som blev anmeldt sidste år. Men mange af disse skoler er ikke blevet etableret, og det kan være udtryk for, at disse former for utilfredshed er mindre påtrængende og dermed sværere at omsætte i praktiske alternativer", siger professoren.
Folkeskolen står tilbage med de dyre elever
Ud fra den betragtning går Sydsjællands Privatskole i Vordingborg og Tåsinge Friskole ved Svendborg en hård tid i møde. De er begge eksempler på, at initiativtagerne er utilfredse med skoledagens længde i folkeskolen. Tåsinge Friskole skriver således på sin hjemmeside, at "skoledagens længde bliver fastsat ud fra en overbevisning om, at børn har brug for fritid".
Syv af ni lukkede friskoler havde rod i en folkeskole
Der kommer ikke kun nye friskoler til. Der forsvinder også nogle af de eksisterende, typisk fordi de ikke kan få økonomien til at hænge sammen og/eller ikke kan opfylde kravet om, at en friskole skal have mindst 32 elever for at kunne få statsstøtte.
I skoleåret 2014/2015 drejede ni friskoler nøglen om. Hele syv af dem havde erstattet en folkeskole, men i længden gik det altså ikke.
Landsbyskoler overvandt lukningstrussel og har nu vokseværk
Med 19 nye friskoler fra i år og ti nedlagte i løbet af det forgangne skoleår er det samlede antal fri- og privatskoler øget med ti siden august 2014. Ifølge Undervisningsministeriet var der 555 friskoler og private grundskoler i 2014.
Du kan se den fulde liste over friskoler, der er åbnet i år, og hvilke der er varslet til næste år via henvisningerne til højre for artiklen.
45 friskoler kan åbne om et år
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.