Fra studenterlærernes tid

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Oprøret i Ungarn var lige blevet kvalt, men på Nordbanevej i Skive var der ikke fokus på storpolitik og menneskeskæbner den 7. december 1956. I centrum på det daværende Skive Seminarium var studenterlinjens 31 nyuddannede lærere.

Studenterlinjen var en læreruddannelse for unge med en studentereksamen. Den tog kun 2,5 år, men på trods af den kortere uddannelsestid har seminarieårene gjort uforglemmeligt indtryk. I alt fald mødtes 20 af årgangens dimittender fredag i sidste uge i Skive for at fejre jubilæum. De havde en fin dag med rektortale, julefrokost, seminarieminder og Skive-historier. Se på billedet. Sådan så jubilarerne ud for 50 år siden.