Anmeldelse

Jeg læser om Schweiz / Jeg læser om Norge / Jeg læser om Ungarn / Jeg læser om Spanien

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Geografforlaget har udgivet fire bøger i en ny serie til faglig læsning i 2.-4. klasse. I øjeblikket er landene Norge, Ungarn, Schweiz og Spanien repræsenteret.

Serien "Jeg læser om" tilbyder et godt og inspirerende undervisningsforløb om faglig læsning, der kan tage udgangspunkt i dansk, natur/teknik eller emnearbejder om geografiske forhold.

Bøgerne har en lang række emner, der går igen i alle bøgerne, som for eksempel: landskab, klima, dyr, planter, skole og historie.

Bøgerne er ganske lette, og alle sammensatte ord er delte, men jeg kunne nu godt tænke mig, at der havde været en ordforklaringsliste for udvalgte geografiske begreber.

"Jeg læser om"-bøgerne er i sig selv ikke noget nyt, de er typeeksempler på, hvordan bøger til faglig læsning er bygget op, men ideerne og tankerne bag, som man møder i Geografforlagets nettjeneste, er nyskabende. Her giver forfatterne deres bud på, hvordan man kan udnytte bøgerne på en spændende og inspirerende måde. Udgangspunktet er et læringsmiljø med værkstedsundervisning, individuelt eller flere, og forfatterne anbefaler at tage pædagogisk afsæt i termen "Learning by Teaching".

Der er udarbejdet lærervejledning og opgaver til læse-, mad-, opgave-, skrive- og spilleværksteder. Så opgaven er enkel for læreren, hvis man udnytter den nye nettjeneste. Køber man bøgerne, er det efter min mening et klogt træk at købe nettjenesten med. I sig selv er bøgerne ganske almindelige; sammen med netdelen får man et kvalitetsprodukt.