Anmeldelse

Øjeblikket i nuet

- skolekoncerter før og efter strukturreformen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne udgivelse sætter fokus på begrebet skolekoncert. I forbindelse med strukturreformen bliver amterne nedlagt, og de midler, der på et givent tidspunkt måtte være til rådighed, skal kanaliseres fra centralt, statsligt hold. Denne situation har organisationen LMS (Levende Musik i Skolen) igennem længere tid været i gang med at forberede. I flere amter og kommuner (der har kunnet melde sig til ordningen) har organisationen således stået for koncerterne.

Skolekoncerternes baggrund og organisation og ikke mindst den nuværende situation gennemgås, og forslag til mere permanente fremtidige ordninger skitseres i bogen. Ganske fint.

Problemet ved udgivelsen er, at den, velsagtens i kraft af LMS' rolle (lederen er medinitiativtager, LMS er medfinansierende og står for udgivelsen), ikke virker helt objektiv i forhold til at løse opgaven vedrørende fremtidig formidling af professionel musik i skolerne. Fra anden side høres kritiske røster, der ikke er særligt glade for den meget centrale position, ganske få mennesker vil opnå i den nye ordning. I det lys kan udgivelsen ses som et indlæg i den verserende debat om centralisme og smagsdommeri.

Alligevel er det en væsentlig udgivelse: Målet er, at alle børn én gang om året skal opleve levende, professionelt udført musik på skolen. Det er en flot målsætning (10.000 skolekoncerter om året!), men naturligvis også noget, vores samfund skal have råd til og burde investere i. Ifølge Eva Fock afholdes der i øjeblikket cirka en femtedel af dette antal.

Powered by Labrador CMS