Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Er folkeskolen ved at udvikle sig til en færdighedsfabrik?

Folkeskolens fremtid.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den danske folkeskole og de danske lærere har grund til at knejse med nakken over de unge mennesker, de leverer videre i uddannelsessystemet og ud i erhvervslivet.

Danske medarbejdere er noget nær verdensmestre i at tage ansvar, i at engagere sig og i at udfordre vanetænkning. Det giver landets virksomheder en meget værdifuld konkurrencefordel i forhold til de lande, som vi konkurrerer med, hvor autoritetstroen og hierarkiske systemer er meget mere fremherskende. Det har folkeskolen og lærerne en væsentlig andel i. Det tror jeg skyldes to forhold: For det første at det på forunderlig vis er lykkedes os at tiltrække kreative og engagerede mennesker til en af de vigtigste stillinger, vi har i samfundet, stillingen som lærer i folkeskolen. Og, for det andet, at vi har haft tradition for at give lærerne et spillerum, der har gjort, at de har kunnet gå til opgaven med et stort engagement og har haft rum til at udvikle undervisningen blandt andet med elevinddragelse, projektarbejde og tværfaglighed.

Jeg kan imidlertid være i tvivl om, hvorvidt lærernes arbejde værdsættes nok i disse benchmark-tider, hvor der kan være en tendens til, at det nemt målelige bliver det mest værdifulde. Faglige færdigheder er nemme at måle, hvorimod egenskaber som kreativitet, selvstændighed og ansvar er svære at måle. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det sidste ikke er lige så vigtigt som det første. Det giver god mening at måle, hvor mange børn i 2. klasse der kan læse. Det giver også god mening at sammenligne med arbejdsformer og undervisningsresultater andre steder i verden. Men resultaterne fra sådanne målinger bør bruges som kvalificerede input til de professionelle mennesker, vi har sat til at tilrettelægge undervisningen i skolen - lærerne. Ikke som et carte blanche til, at lægfolk af alle afskygninger med reference fra egen skoletid kan kræve mere topstyring, mere kontrol og mere traditionel indlæring.

Jeg er bange for, at den medicin, vi i de seneste år har udskrevet til folkeskolen, er forkert, og at medicinen har nogle meget alvorlige bivirkninger. Større detailstyring af lærerne og skoler, flere test af faglige færdigheder, flere administrative rapporteringer, mere snæver faglig specialisering på seminarierne og mere klassisk indlæring allerede fra børnehaveniveau er den forkerte vej at gå.

I stedet bør vi have meget mere øje for at fastholde og udvikle lærernes engagement og kreativitet. Det kan vi kun gøre ved at vise større tillid til lærerne og fastholde, at ansvaret for tilrettelæggelsen af undervisningen ligger hos dem. Lærerne skal have de nødvendige frihedsgrader til professionelt at kunne tilrettelægge, gennemføre og fortsat udvikle en helhedsorienteret undervisning.

Folkeskolen er en af de få offentlige institutioner, hvor man har været tæt på at realisere nogle af de ledelsesprincipper, som vi mange steder i erhvervslivet prøver at indføre i vores virksomheder: Værdibaseret ledelse, Kolind Kuren, og hvad vi ellers kalder dem. Ledelsesprincipper, hvor man gennem fælles visioner og målsætninger - også gerne med et gran af idealisme - får skabt en virksomhed med engagerede, udviklingsorienterede og selvkørende medarbejdere.

Mange virksomhedsledere har skullet tage en dyb indånding, før de har turdet give slip på detailstyring i det traditionelle hierarkiske system, men meget få af disse ledere er blevet skuffet over det resultat, de har fået, når de har set det engagement og den kreativitet, som medarbejderne har udfoldet, når ansvar og kompetence er lagt ud i det yderste led.

Derfor er det også ekstra paradoksalt, at folkeskolen, der har alle forudsætninger for at høste de samme gevinster, nu dirigeres målrettet den anden vej. Jeg kan frygte, at vi med de ændringer, der er indført, og som planlægges indført, er ved at ændre folkeskolen fra en kreativ og udviklende institution med engagerede medarbejdere til en færdighedsfabrik med pressede og stramt styrede medarbejdere. Hvis ikke vi passer på, så kan vi ende med at vinde verdensmesterskabet i læsefærdigheder i 2. klasse, men tabe vores unikke forspring i innovation, ansvarlighed og engagement hos vore kommende medarbejdere.

»Vi kan ende med at vinde verdensmesterskabet i læsefærdigheder i 2. klasse, men tabe vores unikke forspring i innovation, ansvarlighed og engagement hos vore kommende medarbejdere«