Investering i trivsel betaler sig

Der er mange fordele i, at skoler investerer menneskelige resurser i at løse konflikter mellem eleverne, for der foregår ikke noget fornuftigt i en klasse med en stærk mobbekultur

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvis jeg var lærer, ville jeg sige mit arbejde op, hvis jeg blev budt på de arbejdsvilkår«. Så ligeud og klar er konklusionen hos Ole Juhl, leder af Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, i Folkeskolens månedlige tv-magasin, »Skolebænken«, på dk4.

Det statslige videncenters arbejdsområde er ellers elevernes og ikke lærernes arbejdsmiljø. Men Ole Juhl har altså set skoler nok til, at han tør fælde denne dom over lærernes vilkår.

»De lokale politikere har et stort ansvar for den situation. Mange steder har de ladet skolerne forfalde i 25-30 år, så man har fået skimmelsvamp i bygningerne, og mange steder tør man ikke lukke vinduerne op, fordi de er ved at falde ud. Jeg forstår ikke, at man i et velfærdssamfund som vores har råd til at have sådan et børnesyn, som det er udtryk for«, siger han.

Laila Jensen fra Danmarks Lærerforening er enig:

»Det er utroligt, hvilke dårlige fysiske rammer man kan få lærerne til at stille op til. Jeg har igennem de senere år besøgt rigtig mange skoler, og nogle steder tænker man: Her ville jeg ikke kunne trives, her kunne jeg ikke holde ud at være. Men min erfaring er, at lærernes fokus er på eleverne. De har måske gjort opmærksom på problemerne, uden at det har hjulpet, og derfor resignerer de over for dårlige arbejdsforhold. Populært sagt finder de en spand at sætte under, hvis det regner ned gennem taget«, siger hun.

Jannick Christensen gik ud af 9. klasse i sommer i Nakskov og bruger nu et år på at besvare spørgsmål fra elever, der ringer til Danske Skoleelevers sekretariat i Århus. Det kan være om, hvorvidt det kan være rigtigt, at der må være skimmelsvamp i lokalerne, mobning eller andre problemer. Han mener ikke, at skolerne selv skal vurdere deres eget miljø.

»Det bør gøres af medarbejdere fra DCUM«, siger han.

Tirsdag aften er de alle tre gæster i »Skolebænken«s udsendelse om undervisningsmiljøet som forudsætning for god læring.

Tag elevernes udsagn for pålydende

Ole Juhls område er altså elevernes undervisningsmiljø, og ethvert barns første ønske til en vellykket skoledag er tryghed. Tryghed ved lærere og kammerater. Det lyder som en selvfølge, men for mange elever er skolen desværre ikke et sted, hvor de har det godt, siger Ole Juhl. Og det betyder, at fundamentet for at kunne lære noget ikke er i orden.

Og selv om »Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø« trådte i kraft i 2001, er der stadig mange skoler, der endnu ikke har udarbejdet ordentlige undervisningsmiljøvurderinger og handlingsplaner for, hvordan man vil løse de problemer, man konstaterer.

Dansk Center for Undervisningsmiljø har adresse i Randers. Her holder Ole Juhl til sammen med en håndfuld medarbejdere, der udarbejder gode råd og vejledninger til, hvordan skolerne kan gribe arbejdet an. Det er også her, man opsamler og analyserer skolernes indberetninger.

»Det gennemsyrer vores arbejde, at elevers udsagn skal tages for pålydende. Vi lægger vægt på, at elevers oplevelser har værdi i sig selv. Hvis et barn føler sig mobbet, må vi tage det alvorligt, de voksne skal ikke fortolke så meget på det«, siger Ole Juhl.

»Et barn har brug for at vide, at man kan gå til en voksen. Det skal lærerne huske på, også over for de elever, de måske synes er lovlig pylrede. De har brug for hjælp til med tiden at lære at begå sig i en lidt barsk verden«.

Kommunen skal gribe ind

Arbejdet med undervisningsmiljø er henlagt til skolens sikkerhedsorganisation, og når det er på dagsordenen, skal to valgte elevrepræsentanter deltage. Når undervisningsmiljøet er kortlagt og beskrevet, skal skolen udarbejde en handlingsplan for arbejdet med problemerne, og så skal der ske en konkret opfølgning: Hvad vil man gøre ved problemerne.

Hvis skolen ikke lever op til lovens krav, skal kommunen gribe ind. Det blev ikke mindst understreget, da hele området blev evalueret for nogle år siden. Derfor må politikerne tage deres ansvar mere alvorligt, siger Ole Juhl, også med henvisning til at man mange steder har ladet stå til med hensyn til vedligeholdelsen.

Eleverne skal være i skolen, mens de ansatte har valgt at være der, pointerer Ole Juhl.

»Og som lærer ville jeg sige mit arbejde op, hvis jeg blev budt på de arbejdsvilkår«, siger han og understreger, at centret ikke kan gribe ind.

»DCUM har ikke sanktionsmuligheder som Arbejdstilsynet. Vi skal indsamle og systematisere den viden, der er om undervisningsmiljø. Vi er praktikernes forlængede arm, ikke et forskningscenter«, siger Ole Juhl.

Ikke alle skoler overholder loven

Loven foreskriver, at skolernes vurdering af undervisningsmiljøet skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

»Desværre er der mange skoler, der gennemfører undervisningsmiljøvurderingen, men ikke offentliggør den«, siger Ole Juhl og opfordrer alle skoler til at sende resultaterne til centret, så man her kan få et samlet overblik over området. Det gør det også lettere for skoler at lade sig inspirere af andre. Den frivillige indberetning sker ved at udfylde den såkaldte Skolelisten, der ligger på www.dcum.dk

Ved at arbejde systematisk med vurderingen får skolerne nogle vigtige informationer, fortæller Ole Juhl og nævner som eksempel, at man i forbindelse med arbejdet med mobning blev klar over, at op mod hver fjerde lærer ikke vidste, at der foregik mobning i deres klasse, selv om eleverne kunne fortælle centerets medarbejdere, at der var.

Ønsker centrale vurderinger

»Undervisningsmiljøvurderingen foretages af skolerne selv. Men det ville være meget bedre, hvis DCUM sendte repræsentanter ud på skolerne for at foretage vurderingerne«, mener Jannick Christensen. Han mener desuden, at miljøet i mange klasser ville være bedre, hvis lærerne blev bedre til at variere undervisningen og dermed fange alle elevers opmærksomhed:

»Jeg er overbevist om, at hvis eleverne selv er med til at bestemme, hvordan de vil gribe et emne an, så har de mere lyst til at arbejde med emnet. Især hvis de også har været med til at bestemme det«, siger han.

Stop op i tide

»Når en lærer ringer ind, er det tit indgangsvinklen, at de siger: 'Jeg plejer at være så stærk'. For mange kommer det som et chok, at man pludselig må kaste håndklædet i ringen«, siger Laila Jensen, der er socialrådgiver, master i professionsudvikling - og konsulent i DLF's sekretariat, hvor hun i 14 år har hjulpet medlemmer, der ringer ind og beder om hjælp, når hverdagen ramler. Som den erfarne lærer, der for nylig ringede ind og fortalte, at hun havde fået en elev i klassen, som alle erkendte skulle have et andet undervisningstilbud. Her var der bare ikke plads, så han måtte forblive i klassen, selv om han krævede 75 procent af lærerens opmærksomhed hver time.

»Her gælder det om at stoppe op og sige: Hvilke betingelser skal der til, for at jeg kan levere en god undervisning«, siger Laila Jensen. For når læreren ikke kan mere, er det som regel resultatet af, at noget er gået skævt i længere tid.

»Lærerne fortæller typisk, at de gennem nogen tid har følt sig stressede på grund af konfliktsituationer i forhold til elever, forældre, kolleger eller ledelsen. De har i længere tid bidt tænderne sammen og tålt nogle betingelser, der ikke er optimale«.

Lad eleverne mægle

Et stærkt redskab til at løse problemer - og til at give eleverne kompetencer, de også kan bruge som voksne - er elevmægling, hvor ældre elever reder trådene ud i konflikter mellem de mindre, fortæller Ole Juhl. Det er effektivt af to grunde. Dels fordi de store har været små for ikke så længe siden og kan huske, hvordan et lille problem hurtigt kan vokse sig stort, og hvor forfærdeligt det er at få taget sit sjippetov. Dels fordi de store lærer noget meget værdifuldt, nemlig at konflikter på godt og ondt er en del af det moderne samfund, de skal lære at begå sig i.

»Vi giver eleverne nogle redskaber, som vores samfund har stærkt brug for. For samfundet er fuldt af konflikter. De skal ikke kun løses, de skal også bruges til at bringe tingene videre på en hensigtsmæssig måde«, siger Ole Juhl.

Der er mange fordele i, at skolen investerer menneskelige resurser i den slags løsninger, for der foregår ikke noget fornuftigt i en klasse med en stærk mobbekultur.

»Det kan lade sig gøre at forene trivsel og glæde ved at gå i skole med et højt fagligt niveau, hvis der arbejdes bevidst, systematisk og vedvarende med det«, siger Ole Juhl.

Se mere på tv

Se »Skolebænken« på dk4 tirsdag den 12. december, klokken 19.30.

Her taler Thorkild Thejsen med skoleelev Jannick Christensen, centerleder Ole Juhl og konsulent Laila Jensen om elevers og læreres undervisnings- og læringsmiljø.

Udsendelsen kan - ligesom de 23 tidligere programmer - ses og genses på folkeskolen.dk

Vind bøger

Besvar to spørgsmål på folkeskolen.dk og vind én af de 20 bogpræmier: Den nye udgave af »Højskolesangbogen«, »Undervisning i indskolingen - fag og pædagogik i 0. til 3. klasse« af Stig Brostrøm med flere, »Skolelederens personlige lederskab« af Laila Jensen og »Koranen og profeten Muhammeds liv« af Kaare Bluitgen.

Tryk på fanebladet »Skolebænken«, klik på Quiz, svar og vind.

»Det gennemsyrer vores arbejde, at elevers udsagn skal tages for pålydende. Vi lægger vægt på, at elevers oplevelser har værdi i sig selv. Hvis et barn føler sig mobbet, må vi tage det alvorligt, de voksne skal ikke fortolke så meget på det« Ole Juhl, leder af Dansk Center for Undervisningsmiljø

Powered by Labrador CMS