De positive

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne type forældre har i modsætning til de kritiske ikke særlig meget fokus på fællesskabet. De positive forældre opfatter ikke fællesskabet som noget direkte negativt, men fællesskabet må ikke være hæmmende for den enkelte.

»De positive forældre mener ligesom de kritiske, at de fagligt svage børn skal have hjælp, men de lægger samtidig vægt på, at de fagligt dygtige børn også skal have mulighed for at udvikle sig«, siger Jesper Berggren.

Derfor er det ikke så vigtigt, at klassen følges ad fagligt, som at alle eleverne bliver udfordret på deres eget niveau og får mulighed for at udnytte deres potentiale fuldt ud.

»Deres forventninger til læreren er, at han eller hun ikke bare kommer med standardløsninger eller kun forklarer tingene én gang. Læreren skal fungere som inspirator, så eleverne får lyst til selv at gå ud og søge viden«, siger Jesper Berggren.

Læring foregår alle steder

Denne type forældre opfatter læring som en livslang proces og noget, som kan foregå alle steder.

»De har fokus på, at børn lærer forskelligt, og derfor tror de også, at de selv eller andre kan bidrage med noget, som læreren måske ikke kan. De er åbne over for læring fra andre steder end skolen«, siger Kalinka Stapput.

Ifølge Jesper Berggren skubber de positive forældre ikke læringsforpligtelsen over på skolen alene, for de mener, at det også er i deres egen interesse, at børnene lærer noget.

De positive forældre vil oftere have børn på privatskole end de to andre typer forældre, fordi de målrettet er gået efter en bestemt type læring. Typisk vil forældrene selv have lange videregående uddannelser.

»Forældrene er i høj grad med til at tage ansvar for børnenes læring, og det er også derfor, de stiller så mange spørgsmål til læreren. De opfatter læreren som et redskab til at give deres børn viden, og så supplerer de videre selv. Og hvis de ikke er tilfredse med det, deres børn får ud af det, så skifter de skole«, fortæller Kalinka Stapput.

Frem med årsplanen

De positive forældre er ikke bange for at stille spørgsmål til, hvilke mål læreren har med sin undervisning, og komme med forslag til alternative måder at undervise på. Derfor er det en god idé at præsentere dem for børnenes årsplan, så de kan få et overblik over, hvad deres børn skal lære og hvorfor.

»Ved at vise forældrene årsplanen bliver de mindet om, at læreren er en kompetent fagperson, som har styr på undervisningen«, siger Kalinka Stapput.

Jesper Berggren mener, at det gælder om at udnytte det engagement, som de positive forældre lægger for dagen.

»De her forældre har en utrolig positiv energi, som man sagtens kan udnytte som lærer, når først man har fundet ud af, at de ikke stiller spørgsmålene for at være kritiske«.

sil@dlf.org