Hver femte yngre lærer går ind for individuel løn

Lønnen skal afspejle, at nogle lærere er bedre undervisere end andre, viser undersøgelse. Flere yngre end ældre lærere mener, at individuel løn er mest retfærdig

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Lønnen bliver mest retfærdig, hvis den er individuel og afspejler, at nogle lærere er bedre undervisere end andre«.

Det udsagn er 18 procent af lærerne, der har deltaget i undersøgelsen »Læreres holdninger til lønformer«, enige eller helt enige i. Det er Scharling Research, der har gennemført undersøgelsen for Folkeskolen.

21 procent af de lærere, der har mindre end 15 års erfaring, mener, at lønnen skal afspejle, hvor god en underviser man er, mens det kun er tilfældet for 15 procent af lærere med mere end 15 års erfaring.

Dorthe Pedersen, arbejdsmarkedsforsker på Copenhagen Business School, var i 2001 med til at gennemføre en stor undersøgelse af Ny Løn i kommunerne. Hun er overrasket over, at så mange lærere ser individuel løn som den mest retfærdige lønmodel.

»Lærerne tænker mest kollektivt, og derfor er det overraskende, at der generelt er 18 procent, der gerne vil have individuel løn. Men at det er sådan blandt de unge lærere, overrasker mig ikke. Generationsskiftet slår også igennem i folkeskolen«, siger Dorthe Pedersen.

Ingen individuel belønning

Modstand mod individuel løn kendetegner Danmarks Lærerforenings lønpolitik. Lærerne har flere gange protesteret højlydt mod individuel løn. Senest ved overenskomsten i 2005. Her fik lærerne modsat andre kommunalt ansatte en overenskomst, hvor der ikke er sat penge af til lokale lønforhandlinger. Alle lærere får i stedet et engangstillæg, som bliver udbetalt i 2007. Netop dette resultat var med til at sikre, at hele 97,7 procent af lærerne stemte ja til overenskomstresultatet.

Alligevel er formand for fagligt udvalg i DLF, Lotte Lange, ikke overrasket over, at 18 procent af DLF's medlemmer mener, at individuel løn er mest retfærdig. Hun tror, at lærerne ikke har gjort sig klart, hvor få penge der kan blive afsat til individuel løn, hvis der samtidig skal være penge til en generel lønstigning.

»Det er oplagt at svare, at det kunne være rart at få mere i lønposen. Men har man gjort sig klart, hvor svært det er at vurdere, om en lærer er en god underviser eller ej? Jeg tror, der hurtigt vil opstå problemer, når det viser sig, at det er umuligt at opstille kriterier for, hvad en god lærer er«, siger Lotte Lange.

Hun mener, at klassekvotienter og elevsammensætning kan få betydning for, hvordan den enkelte lærer opfattes som underviser.

»Man kan godt være en god underviser, men har man nogle ustyrlige elever i klassen, bliver alt svært. Der er så mange ting, der gør sig gældende. Lærerne har brug for at samarbejde og ikke konkurrere på løn«, siger Lotte Lange.

En ting er lærerne ifølge undersøgelsen sikre på. Lønnen bliver ikke retfærdig, hvis den afspejler resultatet af elevernes testscore i forhold til landsgennemsnittet.

Hele 95 procent af lærerne mener, at det er en dårlig idé.

Flest vil have objektiv løn

Lotte Lange mener, at alle lærere skal have mere i løn, og at lønudviklingen skal være baseret på centralt aftalte lønstigninger.

Den holdning er også den mest fremherskende blandt lærerne.

73 procent er helt enige eller enige i, at lønnen bliver mest retfærdig, hvis den baserer sig på objektive kriterier som uddannelseslængde, efteruddannelse og antal års erfaring. 16 procent er hverken enige eller uenige i det udsagn.

»Det er kongressen, der vedtager foreningens lønpolitik. Indtil nu er politikken, at lønnen skal aftales centralt«, siger Lotte Lange. Hun tror, at DLF's politik også fortsat vil være at kæmpe for central løn.

Overenskomsten skal fornyes i april 2008. Medlemmerne bliver hørt i en medlemsdebat, inden kongressen i september næste år vedtager de endelige krav til den næste overenskomst.

Arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen mener, at det er vigtigt, at DLF har klare argumenter for, hvorfor man fravælger individuel løn, ellers kan foreningen miste legitimiteten blandt medlemmerne.

»DLF skal tage diskussionen om, hvordan den kan fastholde det kollektive, men samtidig også have en fleksibilitet, der gør, at den enkelte synes, det er meningsfuldt og retfærdigt ude på skolen«.

Hun mener, at regeringens mange tiltag kan være med til at legitimere over for både medlemmer, regering og kommuner, at Lærerforeningen holder fast i en central lønudvikling.

»DLF skal argumentere for, hvad der er den særlige grund til, at man har valgt at udmønte pengene centralt. Hvis der er nogle hurdler på landsplan som eksempelvis folkeskoleloven og individuelle elevplaner, kunne det være gode argumenter«, siger Dorthe Pedersen.

KL: Mere lokalløn

Formand for KL's løn- og personaleudvalg og borgmester på Frederiksberg Mads Lebech er glædeligt overrasket over, at næsten hver femte lærer er positiv over for, at lønnen bliver afhængig af den enkelte lærers præstationer.

»Det er ikke mindst overraskende, når man tænker på, hvor massivt DLF har tordnet mod en mere individuel løndannelse«, mener han.

Han hæfter sig ved, at især de yngre lærere er positive.

»Jeg håber og tror, at der også blandt det flertal af lærere, der fortsat afviser flere midler til lokal løndannelse, er en opblødning på vej. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at kommunerne fortsat ønsker en udbygning af den lokale løndannelse, og at det vil være et tema ved overenskomstforhandlingerne i 2008«.

I den forbindelse mener han, at det er vigtigt at aflive myten om, at der er en modsætning mellem lokal løn og løn ud fra objektive kriterier.

»Det står sort på hvidt i aftalen om lokal løndannelse for lærere, at kriterierne for kvalifikationstillæg skal tage udgangspunkt i objektive forhold«.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen »Læreres holdninger til lønformer« bygger på svar fra 806 lærere og er gennemført for Folkeskolen af Scharling Research.

I alt blev der udsendt 1.433 spørgeskemaer til samtlige deltagere af Folkeskolens faste undersøgelsespanel, der består af et tværsnit af medlemmerne af Danmarks Lærerforening ansat i folkeskolen. Svarprocenten var 59, og det betragter Scharling Research som et særdeles godt resultat. 60 procent af deltagerne har været lærere i 15 år eller mere. På folkeskolen.dk kan du finde hele rapporten.

Lønnen afholder folk fra at læse til lærer

77 procent i undersøgelsen mener, at lønnen afholder mange fra at læse til lærer. 60 procent mener, at lærere flygter fra folkeskolen på grund af lønnen.

En gennemsnitslærer tjente i juli måned 31.900 kroner om måneden inklusive pension. Til sammenligning tjente en sygeplejerske 29.845 kroner om måneden inklusive pension.

Powered by Labrador CMS